23948sdkhjf

Rekordår for Øresundsbroen

Lastbiltrafikken over Øresundsbron steg med godt 10 procent i 2007 – men faldende tendens mod slutningen af året

Lastbiltrafikken over Øresundsbron steg med godt 10 procent i 2007 – men faldende tendens mod slutningen af året



Af Lars Lassen

Øresundsbroen kan melde om trafik-rekord på den faste forbindelse over Øresund i 2007. Dermed ser den livskraftige trafikvækst på broen ud til at fortsætte og udsigten til den længe ventede trafikale og økonomiske succes virker lys.

Lastbiltrafikken steg samlet set med 10,3 procent i 2007. Det er lidt mindre end den stigningstakt, broforbindelsen havde opnået ved udgangen af 3. kvartal, hvor den daglige lastvognstrafik blev opgjort til 923 lastvogne. Det svarer til en stigning på 12 procent. Dermed bevarede Øresundsbroen sin markedsandel af den kraftige trafikvækst på Øresund.

Det er ikke muligt ud fra de foreløbigt offentliggjorte tal, at se, om faldet i lastvognstrafikken i 4. kvartal skyldes at markedet er skrumpet eller om færgeforbindelserne har taget markedsandele.

130 mio. passagerer

Omkring en 6,7 millioner motorkøretøjer krydsede broen i 2007, hvilket er en million flere end i 2006.

Personbilstrafikken steg med 17,5 procent, mens varebiler og autocampere gik frem med 19,3 procent.

Togtrafikken gik frem med hele 24 procent målt på antal passagerer. Kun antallet af busser gik tilbage – her med 3,3 procent.

Sammenlagt har omkring 130 millioner rejsende passeret Øresundsbron siden indvielsen. 63 procent har rejst med bil og 37 procent med tog.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062