23948sdkhjf

Ducato i detaljer

Velgennemtænkte detaljer imponerer efter en uge med den mindste Fiat Ducato-kassevogn

Velgennemtænkte detaljer imponerer efter en uge med den mindste Fiat Ducato-kassevogn



Af Lars Lassen

Det er en gammel sandhed, at adrætheden daler i takt med bilens størrelse. Selv om det er en sandhed med modifikationer, så er den tydelig, når det gælder kassevogne oppe omkring 3,5 tons grænsen. Selv om de helt stor volumenudgaver i dag kører forbløffende godt, så kan de ikke konkurrere med de kortere og lavere versioner, når det gælder bentøjet.

Det er også tydeligt, når man går fra en af de meste rummelige varianter af Fiat Ducato til den korte og lave Ducato 30 model, der har en totalvægt på 3000 kilo, hvoraf 1189 går til nyttelasten.

Prisen for den sprælske og ganske adrætte Ducato-variant er en varerumsvolumen i omegnen af otte kubikmeter. Ducato kan leveres med mere end den dobbelte varerumsvolumen : 17 kubikmeter. Men opfylder de otte kubikmeter behovet, så er belønningen et mere velkørende og fleksibelt køretøj, der let og hurtigt smyger sig igennem tæt bytrafik. En lav egenvægt og bedre aerodynamik bidrager også ganske mærkbart, når det gælder brændstoføkonomien.

I selen

Inde bag rattet er bliver det for hver køretur stadigt mere tydeligt, at Fiat – de franske samarbejdspartnere – virkeligt har lagt sig i selen for at designe et moderne arbejdsværktøj.

Allerede ind- og udstigningsforholdene er glimrende – ikke mindst fordi pladsen er rigelig.

Rattet kan kun indstilles i højden, men de fleste vil let kunne finde en komfortabel og sikker kørestilling, ved at regulerer afstanden ved at flytte førersædet.

Sidstnævnte kunne sagtens være bedre, når det gælder komfort og indstillingsmuligheder.

Indretningen er personbilsagtig, men med et utal af store og små stuvningsrum, der peger hen imod idealet om et rullende kontor med en lang række rum, blandt andet en stor ’skuffe’ til hængemapper. En fiks detalje er det dokumentbord på midterkonsollen, der kan rejses op, så de påhæftede dokumenter er let læsbare for chaufføren.

Sikkerhed

Sikkerheden har også fået et markant løft, med skivebremser på alle fire hjul, ABS-bremser med elektronisk bremsekraft distribution er standard på alle modeller. Førerairbag er standard, mens passagerairbag skal tilkøbes som ekstraudstyr. Det gælder desværre også ESP, der efterhånden er blevet standard hos konkurrenterne.

Køreegenskaberne er generelt forbedret i forhold til forgængeren uanset Ducato-model. Servostyringen virker præcist og forudsigeligt over hele hastighedsspektret.

Den stor panoramaforrude og de todelte sideruder giver sammen med de store sidespejle et godt overblik fra førersædet.

Varerummet på den nye Ducato-model er vokset i alle tre dimensioner i forhold til den gamle model. Den nye Ducato kan blandt andet vigte sig af den største afstand mellem hjulkasserne i segmentet med 142 centimeter. Adgangsforholdene til varerummet er også blevet bedre og mere brugervenlige.

Dørgrebene er store og solide og tydeligvis beregnet til at blive brugt mange gange i løbet af en arbejdsdag. Bagdørene frigives fra dørstoppet ved tryk på en stor regulær knap og den brede skydedør i siden fuldender adgangsforholdene til varerummet, der er optimale for både manuel og mekanisk lastning og losning. Læssehøjden er hæderlige 54,5 centimeter.

Det eneste kritikpunkt, er at surringsøjerne virker for spinkle og dårligt funderet.

Motorerne

Fiat Ducato kan leveres med tre forskellige common rail dieselmotorer.. En 2.2 liters motor på 100 hk med en femtrins gearkasse, der også findes på Peugeot og Citroëns Ducato-kloner, Fiat helt egen 2,3 liters JTD-motor på 120 hk – der sad i testbilen - samt en 3.0 liters dieselmotor på 157 hk. De to sidstnævnte er koblet på en sekstrins gearkasse.

Transport-Tidendes erfaringer med alle de tre motorvarianter viser fin afstemning af motor- og transmission. Joystik gearskiftet på centerkonsollen, gør sammen med en velafbalanceret kobling gearbetjeningen til en nem affære.

Ducato leveres ud over de mange kassevognsvarianter som chassiser med enkelt eller dobbeltkabine.

Den nye Ducato er et kompetent og ganske charmerede bud på en moderne kassevogn. Skulle vi vælge Fiats nye kassevogn, så ville vi nok flotte os med ESP og så et bedre førersæde. Resten fejler bestemt ingenting.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078