2007 var et år med både mange udfordringer og mange plusser, selv om året sluttede med en vis udfladning af væksten

Af Finn Bjerremand

Året 2007 blev uden tvivl et af de bedste år nogensinde for både transportbranchen og leverandørerne til transportbranchen. Samtidig bød året også på store udfordringer - ikke mindst manglen på kvalificeret personale, de store leveringstider på nyt materiel og ikke at forglemme de nye arbejdstidsregler var med til at holde de danske vognmænd og chauffører vågne.

Den digitale fartskriver har givet anledning til megen debat i årets løb. Mange fandt pludselig ud af, at de ikke længere kunne servicere kunderne så meget som tidligere. Hver gang hjulene bliver drejet, æder den digitale fartskriver nemlig ubønhørligt meget mere køretid end man nogensinde havde regnet med.

En af de andre store udfordringer er det ”dyre” bødekatalog, som anvendes ved overtrædelser af f.eks. køre- og hviletidsbestemmelserne. Sanktionerne tager ikke hensyn til, om chaufføren måske er ordblind og har svært ved at skrive et helt korrekt dansk. Men der er ingen kære mor – med argumenter omkring trafiksikkerhed, falder politiets hammer over for alle danske chauffører, hvis de kommer til at skrive deres navn forkert på diagram-arket.

Et par fejl af denne type og den danske chauffør har mistet sit kørekort uden, at det på nogen måde har gavnet trafiksikkerheden. Til gengæld behandles udenlandske chauffører nærmest med fløjlshandsker, hvis de kommer til at lave en overtrædelse af danske lovgivning.

I maj måned sidste år fik vi igen et godt bevis på denne særlige venlige behandling af udenlandske chauffører, når de overtræder love, der har stor betydning for trafiksikkerheden. En chauffør på en tysk ejet lastvogn, var så uheldig at komme til at tabe en vindmølledel på 18,5 ton direkte ned på cykelstien i det nordlige Kolding. Selv om det meget tunge kolli ikke var surret fast, fik chaufføren kun en bøde på 1000 kr. og kunne derefter fortsætte med at køre i Danmark. Bødesatsen står direkte i skærende kontrast til, hvad tilsvarende sag ville have kostet en dansk chauffør.

Danmarks Transport-Tidende har kendskab til et dansk tilfælde, hvor en chauffør tabte en mindre del til en maskintrailer. Denne sag udløste en bøde på lidt over et par tusind kroner samt nok så vigtigt en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder voldsomme udgifter til en ny køreprøve.

Behandlingen af de to sagen viser hvor stor forskel der er på om man nu er dansk og betaler skat her i landet, eller man er en udlænding, der kører i et udenlandsk ejet vogntog og slider på vore veje uden at bidrage væsentligt til det danske samfund. Det må vist kaldes en omvendt Robin Hood fra myndighedernes side.

Så det kan ikke under, at flere danske vognmænd skifter over og i stedet vælger at drive vognmandsforretning i f.eks. Tyskland. Så er man pludselig nemlig fri for både objektivt ansvar, besværlige tilbagegående kontroller af køretider - samtidig med at lønnen på arbejdskraften ofte er væsentlig lavere.

Den udvikling har vi set i hele 2007 og den fortsætter uændret i år. De vognmænd, som har etableret sig syd for Danmarks grænse, flytter flere og flere køretøjer over på udenlandske nummerplader.

Samtidig kæmper landevejstransporten i særdeleshed med imageproblemer. Som formanden for DTL Jørn Egeskov sagde til Danmarks Transport-Tidende i begyndelsen af 2007, så har transportbranchen været alt for dygtig. Derfor er der ingen som tænker nærmere over, hvordan varerne egentlig kommer fra produktionsstedet og frem til forbrugeren. Folk undrer sig over hvorfor der kører så mange lastbiler rundt på vejene. Væk med dem. De skal i hvert fald gøres mindre, hvis de skal køre i vores by o.s.v.

Den tankegang kunne ses kort før jul, hvor opfindsomme politikere i hovedstaden fremkom med forslag om at forbyde lastvogne og vogntog med totalvægt over 20 ton. De samme politikere, der ellers gerne vil være åh så grønne havde lige glemt, at der så skal køre mere end dobbelt så mange lastvogne hver eneste dag i hovedstaden, hvis man da vil have opretholdt det nuværende serviceniveau med varer på hylderne og fjernelse af affald.

Imaget blev ikke bedre af en hetz i flere aviser, som på netop dette punkt tilsyneladende helt har mistet jordforbindelsen.

Mon man nogensinde har tænkt på hvordan træerne kommer fra skoven ind til savværket, hvor det de bliver omdannet til (avis)papir, og hvordan resten af transporten er sket. Skibene kan ikke altid sejle direkte fra papirmøllerne og til trykkeriet i Danmark.

Det viser et stort behov for, at transporterhvervet får gjort hele samfundet opmærksom på, hvad det egentlig er, man laver og hvor vigtigt det er. Ingen transport betyder ingen aktivitet og ingen velstand.

Et af de virkelige store temaer i 2007 blev det stigende behov for ny infrastruktur med fokus på de store knudepunkter i henholdsvis hovedstadsregionen i trekantområdet og oppe omkring den jyske hovedstad. Heldigvis blev der åbnet et par bidder motorveje og motortrafikveje i efteråret 2007. Specielt strækningen mellem Herning Syd og Brande og færdiggørelsen af store H – strækningen på Falster – var vigtige. Det store motorvejs-H, der blev påbegyndt for mere end 30 år siden blev altså først færdigt i 2007. Men det hjælper ikke nok. Alle trafikanter i biler, busser og lastvogne holder f.eks. dagligt i kø for at passere Vejlefjordbroen, ligesom der er store problemer på mange andre steder.

Trængselproblemer er det nye samfundsproblem. Der er behov for store investeringer over hele linjen, for det gælder på både jernbane- og vejområdet. Ansvarlige politikere har i alt for mange år undladt at investere i fremtiden, og nu begynder regningen at vise sig med både private trafikanter og hele erhvervslivet som de store tabere.

Mange politikere benyttede jo lejligheden til bl.a. ved folketingsvalget i 2007 at fremkomme med populistiske forslag om at få mere gods lagt over på jernbanerne. De havde bare glemt at jernbanerne i Danmark stort set ikke er gearet til at klare mere gods og at godstransport på banen, der er en god idé over lange afstande, ikke vil være konkurrencedygtig over de forholdsvis små afstande vi har her til lands.

Interessant nok blev det heller ikke i 2007, at modulvogntogene kom til at rulle i Danmark. Tilsyneladende haster det ikke så meget med at få forbedret miljøet, selv om politikere m.v. opsender den ene ballon efter den anden om hvad der skal gøres. Her er ellers en oplagt mulighed for at forbedre miljøet med et slag og uden de store investeringer.

Som flere vognmænd har sagt til os på redaktionen: Hvorfor ikke bare begynde at køre på det kommende supervejnet, så kan man hurtigt se om der dukker problemer op.

Et meget vellykket forsøg på strækningen fra Helsingør via Taastrup til Kalundborg, viste at der kunne køres uden nogen form for ændringer, også på den forholdsvis dårlige strækning, det sidste stykke ud til Kalundborg.

Som det ser ud lige nu bliver det sikkert først til oktober i år, at der bliver grønt lys på tavlen for de 25,25 meter lange vogntog. Imens er svenskerne gået i gang med at køre forsøg med 80 ton tunge og 30 meter lange skovvogntog. Forklaringer er helt klart den miljøforbedring, der ligger lige for. Flere transporterede enheder regnet i ladmeter eller kubikmeter pr liter brændstof, er noget der tæller. Det giver både god økonomi og godt miljø

Men herhjemme er der dog enighed om modulvogntogsforsøget. Nu mangler blot enigheden om hvilket vejnet, der skal omfattes. Man opererer netop med et supervejnet, hvor mvt-løsninger er ved at være på plads. Men bl.a. vognmandsorganisationen DTL arbejder ihærdigt for at få gennemført en løsning med et brug af en større del af vejnettet. Med få mio. kroner i forhold til prisen for det oprindelige net, kan der kobles betydelig flere haven og superpunkter på et større mvt-vejnet. Det skal derfor blive spændende at se, hvordan Infrastrukturkommissionen om kort tid vurderer sagen.

Brændstofpriserne fortsatte også med at stige gennem 2007 – aldrig har det være dyrere, at tanke brændstof end i år. Og måske skal vi vænne os til, at stigningen vil fortsætte.

Vognmændene må sørge for at få fragterne justeret i samme takt, som brændstofprisen ellers lukker deres virksomheder ganske enkelt.

Miljøet har også haft betydning. Med Euro 4normen dukkede det nye produkt adBlue pludseligt for alvor op. De etablerede olieselskaber slæbte dog lidt på fødderne, så to meget kendte og tidligere salgsmedarbejdere i oliebranchen sprang ud med et nyt firma, som også tilbyder AdBlue til gunstige priser til kunderne.

Efteråret bød også på fremvisning af mange nye miljøvenlige lastvognsmotorer. Volvo viste ved et arrangement i Gent hele programmet med mange forskellige typer. Som man sagde i den svenske lastvognskoncern:- Nu mangler vi blot at politikerne tager ansvar og melder ud hvilket brændstof, der skal satses på fremtiden. Vi er leveringsdygtige når det gælder teknologien. Men der skal også være tilgængeligt brændstof, ellers hjælper det ingen ting,