Verdens største producent af erhvervskøretøjer Daimler forventer trods markant lavere afsætning en rekord på rentabiliteten.
- Vi er mere rentable end nogen sinde før, udtaler lederen af Daimler-koncernens division for erhvervskøretøjer, Andreas Renschler.
Trods den truende krise i USA’s økonomi, forventer Renschler endda en forbedring af salget i USA i 2008. I de første ni måneder af 2007 øgede koncernen på verdensplan driftsresultatet til 1,61 mia. euro.
Afkastet målt i forhold til omsætningen ligger på 7,6 procent, hvilket er pænt over Daimlers mål om syv procent.