Det er ikke ideer, det skorter på, mens vi venter på, at infrastrukturkommissionen om kort tid kommer med sine forslag. Nye broer er kommet på banen som perler på en snor med mest opmærksomhed på ideen om en Kattegatbro, men også endnu en fast forbindelse over Limfjorden og Øresund er blevet trukket op af hatten.
Ikke alle forslag er lige realistiske, men de er udtryk for en erkendelse af, at der i den grad er behov for at få gjort noget ved trafikproblemerne herhjemme.
Vejgodstransporten har for længst været fremme med advarsler om, at der sker en så kraftig tilstoppelse af vejene på afgørende strækninger, at det går ud over produktiviteten og erhvervets evne til at betjene samfundet og erhvervslivet så effektivt, som det kræves i en verden, som tydeligt bliver mere og mere globaliseret.
Derfor er det ikke blot en egoistisk interesse i at komme hurtigere frem, som får DTL og HTS til at pege alvoren og behovet for massive investeringer. Det er grundlaget for fortsat vækst på det niveau, som alle efterspørger, der er i fare, hvis det hele sander til,
Alligevel har politikerne ikke været fremme med tegnebogen i nævneværdig grad. Det er store beløb, der skal til, og vi kan ikke vente med at gå i gang med fremkommeligheden til alt står stille.
Foreløbig har infrastrukturkommissionen spillet ud med en tanke om, at der kan gøres meget for langt færre midler, end de gigantiske investeringer, vi har set ved broforbindelser. Og det er bestemt værd at tage med. Vi bør være åbne over for alle ideer, og det ene behøver ikke udelukke det andet. Også tanken om, at vi fremover vil se en udvikling med måske kun 4-5 store havne er et bud på en ny måde, at anskue udviklingen på, selv om Danske Havne ikke mener, at lige den del er særlig realistisk.
Der er ingen tvivl om, at politikerne må på banen og sikre – midt i al fordelingspolitikken – at der bliver råd til investeringerne nu og i fremtiden. Der må en plan på bordet.
Men problemet med store forkromede løsninger, hvor politikerne sidder og tegner streger på kryds og tværs på Danmarks-kortet er, at kompromisser og sær-interesser let blandes ind i spillet. Så risikerer vi, at det bliver ligesom før i tiden, hvor regenterne efter krigene sad med en lineal og tegnede nye grænser mellem nationerne på tværs af befolkningernes naturlige behov.
Det er derfor uhyre afgørende, at vi får politikerne til at tage udfordringen alvorligt og til samlet at erkende, at der ikke er nogen vej uden om de store investeringer på mange niveauer. Men det er ikke sikkert, at det er dem, der skal udmønte planerne i virkelighedens verden. Brugerne må også med. Og det er altafgørende, at se tingene i en helhed.
Hvis godstransporten har stadigt sværere ved at komme frem, skyldes det også, at privatbilismen er steget, og at det for stadig flere er en nødvendighed at have egen bil for at komme frem og tilbage på arbejde. Hvis tog- og bustrafikken kunne gøres mere effektiv – og attraktiv – ville langt flere droppe bilen. Lastbiler med gods kører ikke for deres egen skyld, og det gør mange morgentrafikanter i bilkøerne bestemt heller ikke. Men vi har brug for folk og for, at arbejdskraften i dagens Danmark er bevægelig, hvis vi skal opretholde velværden, og vi har brug for at godset kommer frem til folks arbejdspladser, så der er noget at arbejde med – så de færdige produkter kan nå forbrugere og eksportmarkeder.
Det burde være det overordnede politiske mål, og så bør man sige tak til politikerne for investeringerne og hjælpe dem med at få visionerne til at passe sammen med den hverdag, som de skal fungere i.
Brancherne kan selv bidrage med nytænkning, som når f.eks. ITD-formand Mogens Therkelsen medgiver, at man kunne gøre sit ved at ændre transportstrukturen, så der køres mere om natten, selv om det også vil kræve ændringer i f.eks. detailleddet, så varerne ikke skal afleveres i morgenmyldretiden.
Det er vigtigt at ideerne blomstrer i denne fase, så der kan træffes nogle gode og langtidsholdbare beslutninger.
BREAKING