Man kan efterhånden ikke åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse i TV – uden at få volden smækket direkte ind på nethinden. Volden fylder desværre alt, alt for meget i mediebilledet for tiden – og det er vel at mærke ikke voldsfilm – men billeder fra den virkelige verden.
Vi ser det bl.a. med overfaldet på en lille uskyldig tiårig pige, der på grotesk vis er blevet maltrakteret med tre kraniebrud til følge. Eller en – man kan vel nærmest kalde det - likvidering af en tiårig dreng i England. Vi ser det med unge, der kaster med sten efter brandfolk i aktion – ja, jeg kunne blive ved. Men hvad er det lige, der gør folk til overfaldsmænd – det være sig både mænd og kvinder – eller skulle vi sige drenge og piger. Ligestillingen har så sandelig holdt sit indtog indenfor de voldelige elementer - man ser nemlig en stigende tendens til, at ”overfaldsmændene” er piger. Det lader til, at det er en trend (af den kedelige slags), at unge piger overfalder totalt uskyldige og forsvarsløse mennesker. Hele pigegrupper har tilsyneladende set det som deres opgave at terrorisere i mange byer – små som store – i det ganske land. Hvad er der galt i samfundet – hvad er det disse unge mennesker vil signalere. Hvis det er opmærksomhed, de trygler om – er det lykkedes til fulde – eller er det i virkeligheden et råb om hjælp – hjælp fordi de er blevet svigtet af forældrene, da det gjaldt.
Eller er det et udtryk for forråelse i samfundet? Er nogle unge så afstumpede og åndeligt fattige, at de med deres handlemåde risikerer at leve størstedelen af deres tilværelse indenfor det kriminelle miljø. Det er formentlig, det man kalder utilpassede unge – som opnår en status, ved at kunne vise, at de tør altså det der med at slå andre folk ned – en status, de vel at mærke kun kan sole sig i hos de forkerte typer.
-Og nej, det er ikke SAMFUNDETS skyld – det er forældrene, der har det fulde ansvar for deres egne børn - hverken institutionen, skolen eller fritidshjemmet.
Desværre har mange forældre så travlt med at pleje egne interesser og karriere og samtidig samle ind til statussymboler, at der ikke er tid til det nærvær, som ethvert barn har krav på. Barnet har jo ikke bedt om at blive sat i verden. Men begrebet Villa, Volvo og Vovhund – samt ikke mindst børn - passer jo ind i den ”romantiske” forestilling, mange unge ønsker sig af deres tilværelse. Det er da også skønt, når det unge pars kærlighed, efter en storslået (læs:dyr) bryllupsfest, bærer frugt i en dejlig baby og efter to år endnu en, men det kræver altså hårdt arbejde – og afsavn fra det frie liv, man havde som unge ’ikke forældre’. Noget nogle forældre glemmer. Der skal tid til at opdrage børn – og børn har godt af faste rammer – (nu risikerer jeg sikkert ”stuearrest” for disse udtalelser) – og det er de færreste børn, man kan forhandle med på demokratisk vis (man har hørt om tilfælde, hvor selv 4-5 årige bliver taget med på råd i endog store beslutninger). Det er forældrene, der må påtage sig det ansvar og træffe beslutninger for børnene. Forhandle med børnene! – det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste.
Børn tager ikke skade af disciplin – når det vel at mærke krydres med kærlighed og omsorg.
Lær dine børn og unge at respektere andre – så vil de også blive respekteret. For de behøver ikke slå uskyldige mennesker ned for at få anerkendelse.
Så kan vi måske fremover undgå disse utilpassede unge mennesker, der tilsyneladende savner indhold i tilværelsen. Det er vigtigt, at forældre støtter deres børn, når de vælger fritidsaktiviteter. Hent dem, bring – lad dem gå til al den ekstra træning, de har lyst til. De børn, der har gode og sunde interesser har rigeligt indhold i tilværelsen – og igen med støtte fra forældrene.
Når alt kommer til alt er det gudskelov kun et lille fåtal, der skejer ud – men de fylder i mediebilledet. De masser, masser af dejlige unger, der lever en sund og god tilværelse er bare ikke så synlige.
BREAKING