Opkøbte den lokale Scania-forhandler og etablerede i stedet en Volvo-forhandling
Af Finn Bjerremand
Indtil en gang i marts i år, var der et Scania-serviceværksted, som også havde Mercedes-service. Det blev der dog ændret på.
Sveriges nordligste Volvo-forhandler Eriksson Bil i Norr AB, der har sit hovedkvarter i Gällivare, ca. 130 km sydøst for Kiruna, købte ganske enkelt serviceværkstedet i Kirunas industrikvarter og omdannede det til fortrinsvis at være et Volvo-center. Men der er dog fortsat to mekanikere, der næsten udelukkende laver service på Scania lastvogne og andre mærker.
Volvo har nemlig mere end 95% af markedet for tunge lastvogne i Sverige nordligste län, Norbotten Län og ud af det samlede marked er op i mod 70 til 75 % anlægskøretøjer, som kræver meget mere service og vedligeholdelse end lastvogne til fjerntransport.
Når Eriksson Bil i Norr AB valgte at købe et center i Kiruna, var det absolut ikke en uovervejet handling, fortæller Verkstadschef Hans Bodén. Volvo har nemlig mere end 95 meget mere service og vedligeholdelse end lastvogne til fjerntransport.
Serviceværkstedet kører da også på fuldt tryk.
Det betyder bl.a., at der er åbent alle ugens dage, vel at mærke også lørdag og søndag. Der er samtidig åben fra kl. seks (6) om morgenen til kl. 24 på alle hverdage.Blandt kunderne på serviceværkstedet er der også mange vognmænd og entreprenører, som arbejder som underleverandører til mineselskabet LKAB.
Timelønnen for en værkstedstime ligger på 715 Sek., og på værkstedet har man lige nu det personale, der er nødvendigt.
- Men det er også svært i det nordsvenske område at få fat i kvalificerede lastvognsmekanikere, siger Hans Bodén.
Ud over ejeren selv, der også sælger, er der to sælgere tilknyttet de to Volvo-afdelinger i Gällivara og Kiruna.
Den nyansatte lastvognssælger i Kiruna-afdelingen, Jan-Erik Raattamaa, kommer i øvrigt direkte fra et job hos Iveco i Danmark, hvor han siden 2005 har været ansat som teknisk produkt-specialist med ansvar for Iveco Daily programmet.
Jan-Erik Raattamaa regner med på årsbasis at skulle sælge ca. 30 nye lastvogne, hvor af mange er med komplette opbygninger og tilhørende påhængskøretøjer.
Der er i alt 17 lastvognsmekanikere hos Eriksson Bil i Norr AB i Kiruna.