Alle pile peger i retning af en flytning af den nordsvenske by – selv om Kommunen tøver med for alvor at sætte en plan i gang – Enorme økonomiske perspektiver i minen
Af Finn Bjerremand
Minedriften som var den egentlige årsag til at byen Kiruna for lidt mere end 100 år siden blev oprettet, er nu årsag til, at byen snart må påbegynde en større flytning.
Byen er oprindelig anlagt ud fra målet om at bygge en mønsterby, med verdens bedste samfund. Fremstående arkitekter og kunstnere medvirkede bl.a., og byen har altid været med i front, når det gælder udvikling.
Allerede i 1900 fik byen elektricitet, i 1906 blev der etableret et egentligt kloaksystem, og i 1941 havde man sporvogne i byen. De blev dog allerede nedlagt i slutningen af 1950erne.
Op gennem 50erne, 60erne og 70erne blev hele byens centrum nærmest saneret. Dengang var der også en stor tilvækst i befolkningen i takt med udviklingen i det daværende mineselskab.
For at følge med, blev der bygget nye bydele, og der blev etableret eksterne indkøbscentre, som var med til at udmarve selve bykernen.
Efter oliekrisen i 70erne, begyndte det at gå tilbage for samfundet. Det skete ikke mindst på baggrund af den vigende efterspørgsel på stål, som var tæt på at udløse en total nedlæggelse af mineselskabet.
Stål er guld
Det blev starten på en tilbagegang, som også medførte en alvorlig tilbagegang i indbyggertallet i Kiruna.
Men efter Berlinmurens fald, og efter der er kommet gang i Kina, er efterspørgslen efter stål steget stærkt.
Det har medført en større interesse for brydning af malmen.
Her i 2007 er Kiruna en mineby på godt og ondt, hvor båndene – by og mine - stadig er tætte. Der arbejder ca. 1.900 medarbejdere hos LKAB (Luossavaara, Kiirunavaara AktieBolag) – Nordens største mine - og indbyggertallet i byen er på ca. 20.000.
Revnerne truer
Mineselskabet LKAB, der er statsejet, har nemlig konstateret, at de voldsomme sætningsskader, der opstår i op til ti år efter, at en brydning har fundet sted, i løbet af de næste ti til tyve år for alvor vil berøre byen. Det er dog ikke nogen nyhed. Allerede i 1978 arbejdede LKAB tæt sammen med Tekniska Högskolan i Luleå om det man kaldte revnedannelser i minevæggen på siden oven over brydningsstedet.
Det er nemlig sådan, at malmen går skråt ned i undergrunden, og det betyder at der står en skråvæg tilbage, som pludselig hænger frit efter, at malmen er brudt.
På et eller andet tidspunkt vil der ske skred, og der vil opstå revner, som går op i overfladen. Nogen steder synker overfladen endog helt ned.
Ved undersøgelserne i 1978 stillede man også spørgsmål om, hvor meget malm der kunne brydes, før man blev nødt til at flytte jernbanen og evakuere bygninger.
Ingen ville på tidspunkt dog høre om det. I 2004 begyndte man fra LKABs side så at tale om fænomenet terræn-deformation. Dengang havde LKAB konstateret, at revnerne kom hurtigere end forventet, og derfor begyndte man at informere om at deformationszonerne kunne påvirke store dele af byen.
Store værdier i undergrunden
Ved undersøgelser af undergrunden har det vist sig, at der er meget store mængder af den eftertragtede malm lige under byen. En malm af så god kvalitet, at den er efterspurgt over store dele af verden, og værdien af de kendte malmforekomster er et næsten ubeskrivelig stor.
Selskabets prognose viser, hvor langt inde i byen revnerne vil opstå i henholdsvis 2013, 2023 og 2033. Hvis prognoserne holder stik, rammes den centrale del af byen allerede mellem 2010 og 2020.
En sø, der ligger lige udenfor mineselskabets hovedkvarter, er allerede delvis tømt for vand, og til næste efterår bliver det første hus omfattet af problemet. Da lukkes der for vandforsyningen til Minehotellet.
Ingen kan nemlig garantere, at vandrørene vil kunne klare eventuelle sætninger i undergrunden. Dermed er processen sat i gang.
Fremtidsvision for byen
LKAB har også en fremtidsvision for det Nye Kiruna, der bl.a. går ud på at sætte en selvgenererende udvikling i gang og bidrage til et bedre helhedsindtryk for mineerhvervet og samfundet. Samtidig ønsker selskabet også at skabe et tæt samarbejde med både kommunen og andre interessenter. Sådan har det ikke altid har været.
Således blev den nye landevej E10 etableret for ganske få år siden helt uden kontakt med LKAB, og den går ellers lige hen i gennem det område, som snart vil blive ramt.
LKAB henvendte sig til Vägverket, og gjorde dem opmærksom på problemet, som man dog ikke tog alvorligt hos den statslige institution.
Men den nye vej vil sammen med jernbanen skulle holde flyttedag inden så forfærdeligt længe.
Kultur-flyt
Det er ikke noget man bare gør. Men for at vise, at det er et samfund i udvikling og ikke afvikling, taler man om, at det er vigtigt for byen som symbol at flytte kulturbygninger.
Økonomisk spiller det da også ind, idet det er LKAB, der ejer de fleste af byens bygninger, man skal jo holde alle de berørte skadesløse. Alligevel er det ikke bare lige at meddele, nu skal hr. og fru Svensson forlade boligen og flytte til en ny adresse.
Mange indbyggere er vokset op i byen og bor måske i et hus, de ikke lige vil forlade.
Hovedpunkterne i planen for byen er, at det skal være en samlet bebyggelse, så man på kort tid får bygget en rund by med korte afstande - efter samme principper som i den oprindelige byplan - ud fra ønsket om et godt samfund, både økonomisk, miljømæssigt og socialt – der også er en hyggelig bebyggelse med alle mønsterbyens gode kvaliteter.
Kan ramme hele Norden
Men hvor den nye by skal ligge, er et af de store spørgsmål, og i Sverige hører der en demokratisk proces til, inden man kan vedtage at byen skal flytte. Det er ikke som i det gamle DDR, hvor borgerne nærmest bare blev tvangsfjernet og husene revet ned, fordi der nu skulle graves brunkul.
Men skal man flytte husene, eller skal man rive de nuværende huse ned og bygge nye.
I nabokommunen Malmberget har man allerede flyttet to komplette murstenshuse på blokvogne. Det lader sig sagtens gøre.
Total set står LKAB for 33 procent af hele det svenske samfunds produktion, så det er ikke småpenge, der tales om, hvis forretningen skal lukkes ned.
En lukning af minen vil få negativ indflydelse ikke bare på Lapland og Nordsverige, men sandsynligvis for hele Sverige, ja også for de andre nordiske lande.
Mineselskabet genererer et overskud på mere end en mio. kroner om dagen.
BREAKING