23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Containerscanner har travlt

Tolderne i Skat har fået et ekstra værktøj i jagten på smuglere

Tolderne i Skat har fået et ekstra værktøj i jagten på smuglere

Af Lars Lassen

Det er snart halvandet år siden, at Skat tog den nye containerscanner i brug. Siden har et stort antal køretøjer måtte smile til røntgenfotografen. Det er ikke kun containere, der bliver udvalgt til en tur i den radioaktive fotoboks. Trailere, hele vogntog og selv varebiler står på listen over motiver for Skats ’fotografer’

I de første 13 måneder af containerscanneren Hugins levetid (den har fået navn efter én af guden Odins altseende ravne Hugin og Munin) scannet op mod 13.000 objekter. Heraf godt 8.000 containere, 4.000 trailere og lastvognstog og små 1.000 kassevogne.

Tallene er opgjort ved udgangen af juli i år.

Containerscanningen anvender faktisk to sensorer.

Dels det allerede nævnte røntgenkamera, der snildt lyser gennem stålsiderne på en skibscontainer, og dels en geigertæller, der afslører om der er radioaktive materialer i lasten.

- Geigertælleren aflæser afvigelser i forhold til den normale baggrundsstråling. Den er så følsom, at den giver udslag bare der kører et læs sten eller fliser fra centralasien ind på pladsen. Klipperne dernede har en lidt højere stråling, end den vi kan finde på Bornholm, men det betyder ikke de er farlige, fortæller Lars Poulsen, der er scanning controller.

Hvis geigertælleren viser, at en container eller trailer indeholder en kraftig radioaktiv kilde – som ikke er opført i toldpapirerne – så tilkalder Skat specialister fra Strålehygiejnisk Institut. Det har man dog heldigvis ikke haft brug for endnu.

Besynderlige objekter

Til gengæld har der været bid af en lidt mindre alvorlig karakter flere gange. Kort efter starten fangede scanneren en baltisk lastbil med smuglercigaretter. Et eksempel på mere alvorlig kriminalitet var den fangst, som scanneren gjorde kort før jul sidste år.

- Vi scannede en lastvogn fra Baltikum, hvor vi på røntgenbilledet kunne se nogle besynderlige objekter mellem vangerne på traileren. Det viste sig at være flere store metalcylindre, der var indbyrdes forbundet med et rørsystem. Der var en på- og aftapningshane inde under køretøjet og en camoufleret trykluftsventil gemt i kofangeren bag på traileren, så systemet kunne tømmes for indholdet på et øjeblik. Cylindrene indeholdt et kemikalie, der udgør grundmaterialet i produktionen af amfetamin, så det var en ganske alvorlig sag, siger Lars Poulsen til Trans Inform.

Han viser det røntgenfoto, der afslørede amfetaminsmugleriet. Her er ses den regulære last af træbriketter som svage lyse skygger på røntgenfotoet. Men selv for et utrænet øje springer de næsten sorte metalcylindre mellem vangerne i øjnene.

- Vi kan praktisk taget se alt i containeren. Forsøg på at indpakke objekter, så de ikke kan ses på scanneren vil også træde tydeligt frem, fortæller Lars Poulsen.

Afspærret område

Selve scanningen med den mobile containerscanner foregår inde i et afspærret område på grund af røntgenstrålingen. Chaufføren på køretøjet, der skal scannes forlader kabinen og går uden for afspærringen. Herefter ruller hele scanner-lastvognen hen langs med det vogntog der scannes.

- Scanneren kan naturligvis også tage trækkeren med, så vi kan se om der er noget skjult her, fortæller Lars Poulsen og viser hvordan røntgenfotoet kan forstørres op, så man kan se selv små detaljer som formen på ventilerne og stempler i motoren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11