Vognmandsfirmaet Silotrans, som ligger i Ødsted lidt uden for Vejle, har netop sendt en af deres chauffører på pension.
Chauffør Leo Andersen har kørt lastbil i 35 år, og det alle år været i en Mercedes-Benz. I den forbindelse var mange af chaufførerne fra Silotrans samlet med deres lastvogne for at sige pænt farvel til Leo. De kørte lørdag morgen i kortege fra firmaets adresse i Ødsted til chaufførens privatadresse i Lindved, hvor der var kaffe og rundstykker.
Leo Andersen startede sin tid som chauffør i en Mercedes 1418 magen til den på billedet, som vognmand Arne Østergaard, har fået restaureret, og som han kørte forrest i optoget med. Silotrans råder over ca. 35 lastbiler, hvor af langt størstedelen er Mercedes-Benz Actros, der er leveret af Ejner Hessel i Vejle. Her har firmaet i øvrigt netop lagt en ny ordre hos salgskonsulent Per Nielsen på yderligere fem nye Actros trækkere. De nye Actros skal alle opbygges med kompressor og hydraulik, noget som Silotrans selv klarer for på firmaets eget værksted i Ødsted.