23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Boom i specialopbygninger

Store fejeblade er i dag et efterspurgt produkt

Store fejeblade er i dag et efterspurgt produkt

Af Finn Bjerremand

Hos den midtjyske opbygger-virksomhed Brande Vognfabrik oplever man lige nu en meget stor efterspørgsel efter firmaets produkter.

Specielt nicheproduktet fejebladsopbygninger til tre og fireakslede lastvogne er meget efterspurgte, siger fabrikant Jens Arne Thomsen.

- Vi har konstant kunder som presser på for at få leveret netop denne opbygningstype, som er meget efterspurgt til transport af alt rullende materiel i storbyområder. Tidligere skulle et firma ofte bare have en mindre to-akslet lastvogn bygget op med et lille knæklad, så man kunne flytte små entreprenørmaskiner, siger han.

- I dag er det ofte transportvirksomheder, der anskaffer sig store fejeblad. For vognstørrelsen er nemlig vokset, så det er flere fireakslede lastvogne end treakslede som bygges op som fejeblad i Brande. Også regulære bjærgningsselskaber har fundet vej til vognfabrikken i det midtjyske.

Flere af disse selskaber har allerede fået leveret færdige fejeblad fra Brande Vognfabrik, og lige nu er man i gang med en virkelig speciel version til et bjærgningsselskab.

Det er et fireakslet Volvo FM chassis, der bygges op med en svær grill i bagenden og et lad, der er delt så de to bagerste ladstykker kan foldes op og fremad, når grillen benyttes til at bjærge et køretøj.

Når grillen ikke benyttes og i stedet ligger inden under bagenden, kan ladet foldes hen over bagenden, så vognen kan benyttes som et almindeligt fejeblad.

Tid til at takke af

Brande Vognfabrik har også gang i flere andre projekter, bl.a. opbygning af en fireakslet blokvognstrækker, også en løsning som virksomheden efterhånden har mange års erfaring i.

Et andet projekt er en ny nedbygget trailer, der bygges op med en løs rampe på det nedbyggede stykke. rampen kan hæves hydraulisk, så mindre selvkørende entreprenørmaskine maskiner vil kunne køre direkte op af ramperne i bagenden og helt op på den forreste repos.

Den helt store udfordring for den midtjyske opbyggervirksomhed er nok for øjeblikket at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

- Opgaver er der nok af. Til gengæld er der stor mangel på medarbejdere, siger Jens Arne Thomsen, der gerne vil løse opgaver med lidt specielle opbygninger.

Brande Vognfabrik har nu eksisteret i 15 år og har i tiden, opbygget næsten 100 lad af den nævnte type. En af de næste special-opgaver bliver at finde én eller nogle der vil føre vort firma videre, siger Jens Arne Thomsen.

- Efter 40 år i branchen med et utal af spændende opgaver, gode kunder og gode medarbejdere, er det tid at takke af så vi kan holde lidt af den ferie vi i årene er gået glip af, og samtidig må man indrømme, at når man vil afhænde er man ikke så motiveret for ekspansion som man bør være, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.084