Masterplan lægger op til adskillelse af gods og mennesker på de tyske jernbaner.
Adskillelsen af passager- og godstrafikken, der både kan være rummelig og tidsmæssig, skal sikre bedre og mere pålidelig afvikling af trafikken. Det fremgår af den masterplan for godstrafik og logistik, som det tyske forbundstrafikministerium er i gang med at udarbejde.
Statssekretær Jörg Hennerkes, fra det tyske Bundesverkehrsministerium, har på et seminar i Dortmund berettet, at man direkte overvejer at forbeholde udvalgte strækninger på de 34.000 kilometer tyske skinner til godstrafik. Men adskillelsen kommer først og fremmest til at foregå i tid, hvor passagertrafikken eksempelvis for forrang i myldretiden.
Hennerkes berettede, at der pågår tilsvarende overvejelser, når det gælder trafikken på vej.