23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

IATA ser fremgang i trafikkerne

Luftfragt er en følsom indikator på udviklingen, og de seneste tal fra luftfartens internationale organisation, IATA, viser, at branchen er ved at genvinde pusten…

Luftfragt er en følsom indikator på udviklingen, og de seneste tal fra luftfartens internationale organisation, IATA, viser, at branchen er ved at genvinde pusten…

Af Herbert Nielsen

For juli måned ser IATA en fremgang i volumen, målt som ton-kilometer, på samlet 5.5 procent. Det er alt andet lige mere end de 4.9 procents fremgang måneden før. Og i hvert fald betydeligt over de sølle 2.7 procent, der blev snittet for de første halvår 2007.

Med tallene for juli måned er stigningen dermed nået op på 3.8 procent for året ved udgangen af juli.

Det blev igen de potente markeder i mellemøsten, der fik gennemsnittet hevet i vejret. Mellemøstens fragt steg med hele 11.1 procent, mens selskaberne i Fjernøsten fulgte flot efter med en fremgang på 8.2 procent.

Derimod måtte de europæiske IATA-luftfartsselskaber notere en mere beskeden fremgang i juli på 4.8 procent. Det var trods alt betydeligt bedre end situationen for de amerikanske selskaber, hvis samlede volumen faldt med 0.2 procent.

Også set over perioden januar-juli ligger mellemøstens selskaber højest med en stigning på 12 procent, fulgt af Asien/Stillehavsregionens selskaber med en fremgang på 6.6 procent.

Europa ligger her med en sølle stigning på 1.3 procent, og Nordamerika er gået 0.9 procent tilbage.

Stakkels Afrika går det dårligt også i disse statistikker; i juli faldt produktionen af de afrikanske IATA-selskaber med 3.5 procent, mens det for perioden januar-juli endte med en tilbagegang på 4.3 procent.

Livets goder er ulige fordelt….

Ud af det samlede globale luftfragtmarked inden for IATA’s regi udgør Asien/Stillehavsregionens selskaber 46.1 procent af den samlede produktion, Europa tegner sig for 25.9 procent, fulgt af Nordamerika med 17.2 procent, Mellemøsten med 7.4 procent, Latinamerika med 2.2 procent – og endelig Afrika med 1.1 procent.

IATA repræsenterer flere end 2450 luftfartsselskaber, der står for 94 procent af hele verdens schedulerede trafik.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078