Københavns Lufthavn har nu fremlagt sin statistik for maj måneds fragtresultater. Og den viser først og fremmest fremgang over hele linien. I alt til 33,487 tons fragt.
Af Herbert Nielsen
Det er en fremgang på hele 11.6 procent med den største vækst inden for eksporten, der steg med 32 procent til 4,895 tons. Eksporten udgjorde dermed i maj måned 14.6 procent af de samlede mængder.
Importen viste også fin fremgang i maj måned – 16.8 procent til 4,227 tons, og dermed udgjorde importens fragtmængder 12.6 procent af totaltallet.
Men det var naturligvis fortsat Københavns Lufthavns største ”luftfragtsgenerator” – transferfragten - der holdt pladsen med en andel på 72.8 procent. Denne fragt gik op med 7.5 procent til 24,365 tons. En stærk stigning, taget den tunge basis med i billedet.
Transerfragt også frem
Årets første fem måneder er dermed beskrevet i Københavns Lufthavn. Det blev til en samlet godsmængde på 162,416 tons efter en stigning på 8.8 procent. Deri indbefattet en importmængde på 20,562 tons efter en stigning på 13.3 procent og i alt 23,727 tons eksportgods, der dermed steg med hele 27.9 procent i perioden januar-maj 2007.
Transferfragten gik i årets første fem måneder frem med 4.7 procent til i alt 118,217 tons.