Værkfører Søren Mortensen havde 40-års jubilæum 1. august, og lagerchef William Lindberg kan 1. oktober fejre sit 40-års. Reception i dag.
Søren Mortensen startede 1.8.1967 hos firmaet William Lindberg, hvor man bl.a. reparerede skibsmotorer på fiskekutterne. Efter endt uddannelse arbejdede han som svend, dernæst som dieselmekaniker og til sidst som værkfører.
William Lindberg var i lære hos Mercedes Benz og DKW personbiler og blev der udlært som lagerekspedient. William har fået det, der kaldes en bred oplæring i familiefirmaet.
Privat har William altid boet ved siden af firmaet i Sædding, så for ham er 24-timers service en gammel opfindelse. For William har MAN lastbiler altid været der som den ene ting i hans og sin families liv, og han ville ikke have gjort eller ønsket sig det anderledes i dag.
Det er reception for forretningsforbindelser samt venner af huset hos MAN i Esbjerg, Smedevej 2, Sædding Ringvej, Esbjerg V: i dag fredag den 7. september kl. 14-18