En udstilling på Bov Museum og en bog om Padborgs udvikling som Transportcenter beskrives udviklingen af Padborg fra 1920 til nu - sammen med visionen for fremtiden.
Padborg som transportby rummer væsentlige elementer af det 20. århundredes transporthistorie. Samtidig er forståelsen af historien om udvikling af Padborg Transportcenter også en vigtig forudsætning for udvikling af strategier for den fortsatte vækst og udvikling i området. 2007 er udpeget som industriens år. Her sammenstilles materiale om den industrielle udvikling i Danmark, og en række byer og industrielle bygningskomplekser bliver udpeget som “nationale mindesmærker for den industrielle udvikling i Danmark” de to næste årtier.
Byen blev etableret af DSB som grænsestation, men det har i høj grad været de private iværksættere og samarbejdet i transportbranchen, som har drevet udviklingen, lyder det fra Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier.
Der er åbningsreception på Bov Museum den 20. september kl. 16