23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny containerterminal indviet

Mange århusianere besøgte søndag den topmoderne Cargo Services Container Terminal, der blev indviet i går.

Mange århusianere besøgte søndag den topmoderne Cargo Services Container Terminal, der blev indviet i går.

Cargo Services – der tidligere hed Århus Stevedore Kompagni – kunne i går officielt indvie den nye container terminal på Århus Østhavn. Den nye terminal, der angiveligt er den mest moderne i regionen, erstatter den gamle containerterminal på Pier4 i Nordhavnen.

Det 330.000 m2 store terminalanlæg er indrettet med høj effektivitet for øje. Lastbiler og containere scannes med kameraer allerede ved ankomsten og chaufføren får omgående besked om, hvor han skal aflevere containeren.

Selve afleveringen foregår i et slusesystem, hvor chaufføren bakker containeren ind i slusen inden han forlader køretøjet og slusen, der først åbner for straddle carrieren, når chaufføren har ’stemplet ud’ i en kabine uden for slusen, der samtidig lukkes for chaufføren.

Først når straddle carrieren har forladt slusen, kan chaufføren vende tilbage til lastvognen.

Har aldrig været bedre

Cargo Services adm. direktør Thorning Bonne Larsen fortalte ved indvielsen, at systemet havde haft en del børnesygdomme, der havde sat chauffører og vognmænds tålmodighed på prøve. - Men de er nu stort set ryddet af vejen og det glæder mig, at en vognmand for nyligt ringede til mig og sagde, at det aldrig har været bedre end nu, sagde Thorning Bonne Larsen.

Den officielle indvielse blev foretaget for formanden for Århus Havn, borgmester Nicolai Wammen, der fastslog havnens store betydning for Århus og hele området erhvervsliv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079