Med oprettelsen af fire nye stillinger i ledelsen ruster Lastas A/S sig til fortsat vækst.
- Lastas A/S ruster sig til fortsat at kunne vokse gennem intern rekruttering ved at udnævne fire kendte ansigter, som har været med til at sikre udviklingen gennem de seneste otte-ti år, lyder det fra koncernen i Hedensted. Ivan Kristensen er blevet udnævnt til salgschef i Lastas Truck Center A/S. Ivan, der står for salg af brugt materiel i Danmark, Island, Færøerne og Grønland, er uddannet mekaniker hos Randers Bybusser og startede i produktionen hos Lastas for otte år siden, hvor han i begyndelse opbyggede trailere. Siden har han været beskæftiget med salg af brugt materiel, hvor resultaterne taler for sig selv. Jan Bertelsen, der har været hos Lastas i 10 år, er udnævnt som salgsdirektør i Lastas Kelberg A/S. Jan Bertelsen har fremover ansvaret for salg af Kelberg, Lamberet og Ekeri i Danmark. Jan Bertelsen har med sine ti år hos Lastas været med fra den gang, hvor Lastas var en langt mindre virksomhed, end tilfældet er i dag. er Mølgaard er udnævnt til underdirektør i Lastas A/S med hovedansvar for salg af DAF i Danmark samt Lastas Norge AS. Per Mølgaard kom til Lastas for knap ti år siden. Hans første store opgave var at opbygge Thompson Rental A/S. Per Mølgaard har været en central person i Lastas' udvikling som landsdækkende forhandler af DAF lastvogne. Per Mølgaard er bankuddannet. Nic Bjerg er udnævnt til underdirektør i Lastas A/S med ansvar for implementering af ISO 9001-2 i Lastas samt ansvarlig for Lastas’ eksport til Europa. Nic Bjerg har tidligere været sælger hos Tage Nyborg og Jørn Bolding i Esbjerg. Nic Bjerg kom til Lastas for omkring fem år siden.