E4 flyttes på grænsen mellem Sverige og Finland
Det var et historisk spadestik, der blev taget i tirsdags, hvor flytningen af den vigtige vejforbindelse E4 på strækningen Haparanda – Tornio blev påbegyndt.
Ved det første spadestik kiggede de to lokalpolitikere Sven-Erik Bucht, Haparanda och stadsdirektör Raimo Ronkainen, Tornio begge tilbage til 1809 da grænsen mellem Sverige og Finland blev trukket efter afslutningen af den Svensk-Russiske krig, hvor Sverige mistede Finland til Rusland.
- Men vi fortsatte med at mødes i hverdagen og drømte om, at vi igen kunne forenes. Drømmen bliver nu virkelig her i Haparanda og i Tornio, sagde Sven-Eric Bucht.
- Tilbage i 2003 troede vi at E4 først skulle flyttes omkring 2012, men projektet har kørt hurtigt.
Indvies næste årSamarbejdsprojektet får 50 mio. SEK. fra Sverige og 25 mio. SEK. fra Finland, dertil kommer fem mio. SEK. fra Haparanda kommune og to mio. SEK fra Tornio kommune.
Der er tale om en ny firesporet vej med 450 meter på den svenske side og 250 meter på den finske side. På strækningen skal der blandt andet bygges flere broer og den ny grænsevej forventes indviet til august næste år.