23948sdkhjf

Iskold luft mellem Scania og MAN

Hovedaktionæren Volkswagen kæmper med et nærmest arktisk forhandlingsklima mellem lastvognsfabrikkerne MAN og Scania.

Hovedaktionæren Volkswagen kæmper med et nærmest arktisk forhandlingsklima mellem lastvognsfabrikkerne MAN og Scania.



Det er finansavisen Wall Street Journal, der citerer kilder i VW-koncernen for, at forhandlingerne mellem Volkswagen selv og tyske MAN og svenske Scania ikke har rykket sig ud af stedet siden starten.

Efter MAN’s mislykkede forsøg på at overtage den svenske konkurrent Scania – hvor Volkswagen i forvejen var hovedaktionær, købte Volkswagen en stor aktiepost i MAN, så Volkswagen med et slag blev den største aktionær i begge lastvognskoncerner.

Planen var så, at et udvidet samarbejde mellem MAN, Scania og så Volkswagens egne lastvognsfabrikker i Sydamerika, skulle resultere i betydelige synergieffekter og rationaliseringer. Volkswagen har endda luftet tanken om et fælles selskab.

Men ifølge Wall Street Journal, så er Volkswagens topledelse lige nu i tvivl om, hvordan man overhovedet kan komme videre med forhandlingerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079