Comet Bjergning i Trekantområdet
Det sønderjyske bjergningsselskab Comet Bjergning ApS har netop oprettet en afdeling i Erritsø ved Fredericia kun en halv kilometer fra motorvejstilkørsel nr. 59 Fredericia Syd.
Med det store antal lastvogne som kører på motorvejsnettet i Trekantområdet er det naturligt for mig at etablere en ny afdeling her lige ved den nye Lillebæltsbro, hvor der samtidig er kortere ud i hele Danmark udtaler indehaver Leif Dinesen til TTN. Comet Bjergning har netop fået leveret yderligere en ny fireakslet bjergningsvogn, denne gang en Volvo FH 8x4 der udstyret med alt hvad man kan tænke sig af moderne bjergningsgrej. For at kunne yde god assistance ved uheld på motorvejsnettet har Comet Bjergning også afgivet ordre på to nye skiltevogne.