Nye hos Århus Gods
Bay Trucking, Århus ApS og Per Damgaard Transport ApS har for kort tid siden overtaget aktiemajoriteten i transportfirmaet Århus Gods A/S.
Det har medført, at der er sket ændringer i både bestyrelsen og direktionen. Anders Løkke Borg, Per Ellgaard Frederiksen, Hans Jørgen Høeg og Mikael Kristian Madsen er udtrådt af bestyrelsen, hvor Else Marie Langvad, Frøslev ved Padborg og direktør Henning Louis Salling, Lindbjerg, Randers i stedet er indtrådt. Samtidig er Michael Christensen, Holbæk indtrådt i direktionen.
Århus Gods A/S, der hører hjemme på Michael Drewsens Vej 1 i Højbjerg, har 16 tilladelser til godstransport mod betaling og har vognmand Henning Louis Salling som ansvarlig leder. Vognmand Per Damgaard udtaler til TTN, at ændringen af ejerforholdene ikke på nuværende tidspunkt vil medføre ændringer i den daglige drift.