23948sdkhjf

25 års jubilæum i Hornslet

Respekteret tanktransportør fejrede jubilæum i flot stil og godt vejr

Respekteret tanktransportør fejrede jubilæum i flot stil og godt vejr



Vognmandsparret Elin og Gert Jakobsen fejrede forleden 25 års jubilæum med deres vognmandsforretning Gert Jakobsen Transport ApS i Hornslet.

Firmaet blev etableret i 1982 med en enkelt sættevognstrækker, en brugt Volvo F88, der blev købt hos vognmandsfirmaet Jens Buhl & Sønner A/S i Hasselager. Med Gert Jakobsen selv bag rattet blev der i de første år udført mange transporter af løstrailere.

Siden har parret stille og rolig udviklet forretningen hen imod en højt specialiseret transportvirksomhed inden for flydende gods. En udvikling, der ikke mindst kan tilskrives Gert Jakobsens gode handelstalent og omstillingsevne samt parrets ihærdige arbejdsindsats.

Flere opkøb

Gennem tiden er der blevet opkøbt flere tanktransportører eller dele af vognmandsforretninger, bl.a. en del af Munchs Tanktransport i Horsens og en del af S. Chr. Sørensen i Skodborg.

På et tidspunkt købte vognmandsparret også en vognmandsforretning, der havde containertransport som speciale. Denne virksomhed blev dog hurtigt faset ud, så Gert Jakobsen Transport ApS i dag for 95 procents vedkommende udfører tanktransporter.

Senest er virksomheden også blevet en betydelig brændstoftransportør i Jylland.

I 1995 overtog vognmandsfirmaet en tidligere foderstofforretning i Hornslet, som senere er blevet omdannet til et flot domicil med gode faciliteter for tanktransportvirksomheden.

Højt respekteret

Blandt kolleger omtales Gert Jakobsen som en højt respekteret kollega man kan regne med og som hurtigt kan tage stilling. Hvis et projekt ikke er interessant siger Gert Jakobsen hurtigt nej tak.

Er der derimod først sagt ja til et projekt, så bliver det også gennemført til den bitre ende.

Vognmandsfirmaet blev i 2003 udnævnt til Årets ITD-virksomhed, og i 2006 blev Gert Jakobsen valgt som medlem af ITDs bestyrelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093