23948sdkhjf

Sådan kan det gå når transporten skal være billig

Gad vist hvad straffen er, når en privatbilist taber gods på vejen

Gad vist hvad straffen er, når en privatbilist taber gods på vejen



Af Finn Bjerremand

Den uheldige bådejer kom nok ikke ud at sejle dén dag, og det må have været surt at opdage, at båden ikke længere befandt sig på bådtraileren, men lå midt på vejen ved en rundkørsel.

Og så lige midt i myldretiden i den østjyske by Rys midte.

Men sådan kan det jo gå, når man ikke vil betale det, som fragten koster med en professionel transportør, der har et specialkøretøj og kompetent personale. Folk, som ved, hvordan en sådan båd skal transporteres og ikke mindst surres, og som normalt har forsikringer, der næsten dækker for selv det utænkelige.

Gør-det-selv-transportør

Når sådan noget er sket, og der er tale om en ”gør det selv” transportør, så melder der sig mange spørgsmål. Bl.a. hvordan tackler man det med hensyn til skaderne? Er der mon et forsikringsselskab, der går ind og dækker skaderne, når der sandsynligvis er tale om en manglende surring af godset?

For havde båden været surret forskriftsmæssigt ville den jo være blevet på bådtraileren.

Som et bi-spørgsmål vil det også være interessant at vide hvad forseelsen vil blive takseret til af politiet.

Bliver en ”gør det selv transportør” behandlet lige så venligst som en udenlandsk lastvognschauffør, der nærmest bare slipper med en lille bøde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117