23948sdkhjf

I front med transmissionsløsning

Når det gælder segmentet lette lastvogne, hvor andre producenter stadig kun kan tilbyde manuelle gearkasser, har DAF allerede vist vejen. Vi har testet den nye DAF LF 45 automatiseret gear – et køretøj med et godt temperament

Når det gælder segmentet lette lastvogne, hvor andre producenter stadig kun kan tilbyde manuelle gearkasser, har DAF allerede vist vejen. Vi har testet den nye DAF LF 45 automatiseret gear – et køretøj med et godt temperament



Af Finn Bjerremand

Selv om Paccar-koncernen køber dele hos forskellige underleverandører, er det alligevel lykkedes at få det hele til at spille sammen.

Det har jeg netop oplevet på tæt hold med den nye DAF LF 45 med automatiseret gearskifte, som jeg har prøvekørt lokalt her i Jylland.

Normalt siger vi, at producenter som DaimlerChrysler og Volvo med henholdsvis PowerShift og I-Shift gearkasserne ligger i toppen, fordi de selv konstruerer både motorer med den tilhørende meget vigtige motorstyring samt gearkasserne.

Men der er efter min prøvekørsel af denne lille DAF overhovedet ingen tvivl om, at det er lykkedes Paccar-koncernen særdeles godt at få DAF-motoren og resten af lastvognen til at fungere rigtig godt sammen med ZF AsTronic gearkassen.

Det er en 6-trins gearkasse med betegnelsen 6AS1000 med automatiseret gearskifte og uden koblingspedal. Den skal roses for at have et særdeles hurtigt gearskifte og samtidig et blød skifte, hvor man ikke mærker, når den robotstyrede kobling og gearkasse laver et gearskifte.

Også når det gælder igangsætningen, sker også lige så pænt, som hvis det havde mig selv, der havde sluppet koblingspedalen.

På grund af det hurtige gearskifte og den 220 hk motor er der ingen tvivl om, at vognen kan accelerere særdeles hurtigt. Noget som også den helt urutinerede chauffør vil kunne drage fordel af.

Ingen grund til manuelt skifte

Med denne gearkasseløsning kan man dækker et hvert kørselbehov, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen som helst fornuftig grund til at købe en sådan lastvogn med et almindeligt gearskifte.

Testvognen er en DAF LF 45.220, der er typisk ”mautkiller” (kan køre uden at betale motorvejsskat i Tyskland) i totalvægtssegmentet 10 til 12 ton, et forhold der betyder, at den har større udbredelse i vore sydlige nabolande.

Motoren er en DAF GR165motor, der er af den moderne sekscylindrede type med fire ventiler pr. cylinder og common railindsprøjtningssystem. Den har en topydelse på 220 hk/165 kW og et maksimalt drejningsmoment på 850 Nm, der træder i kraft i området mellem 1200 og1700 omdr./min. Miljønormen overholdes ved hjælp af SCR-katalysator, der benytter AdBlue til efterbehandlingen af udstødningen.

6AS1000 gearkassen har det højeste gear som et overgear og en enkeltgearet bagaksel af typen SR 8,20 med udvekslingen 3,73.

Vognens akselafstand er 5,00 m med et overhæng bagud på 2,36 m. Foraksen er af typen F48, der er ophængt med parabolsk bladfjederkonstruktion med støddæmpere og krængningsstabilisator. Forakslen er beregnet til maks.

last 4,5 t.

Bagakslen er med elektronisk styret to-bælgs luftaffjedring og udstyret med støddæmpere og krængningsstabilisator. Den maksimale belastning af bagakslen er 8,5 ton. Hjulstørrelsen er både på forakslen og bagakslen 235/75R 17,5.

Dagkabine

DAF’en er udstyret med et kort dagførerhus, der betegnes Day Cab, hvor man befinder sig godt. Det er dog en dag kabine med tryk på dag. Der er ikke plads til nogen løsning med en opslagsbar køje eller lignende. Har man brug for at overnatte må man huske at købe lastvognen med et lidt større førerhus.

Førersædet er af typen almindelig standard med luftaffjedring. Samme med det indstillelige rat kan man let finde en fornuftig kørestilling, hvor man kan holde ud af køre langt uden at blive træt.

DAF’en skal absolut roses for et godt udsyn gennem ruderne og specielt de hele vinduer uden små trækruder i begge døre er et stort plus. Det bør DAF få indført i de to øvrige lastbilserier CF og XF, der endnu mangler at blive helt voksne på dette område.

I DAF LF har man et fremragende udsyn og god oversigt i spejlene i begge sider.

Den kører rigtig godt og der er en god føling med vejbanen gennem det meget direkte styretøj. Samtidig arbejder vognens affjedring solidt samtidig med den ikke er for hård.

Godt temperament

Man kommer komfortabelt frem, også når der køres på ujævnt underlag. Førerhusets affjedring er med gummibøsninger foran og spiralfjedre med integrerede støddæmpere i bagenden af førerhuset. Det giver rolige bevægelser i førerhuset, når man kører over ujævnheder.

Alt i alt en velkørende lastvogn med et godt temperament, hvilket ikke mindst kan tilskrives den gode motor og den velfungerende gearkasse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125