Karsten Larsson, Glostrup, kaster sig gerne over specielle arbejdsopgaver

Af Lars Lassen

Der ligger ny og nydeligt lagt asfalt i den lange indkørsel til den koteletgrund, der er domicil for virksomheden Vognmand John Larsson A/S.

For enden af indkørslen ligger en knap 2000 kvadratmeter stor grund, der ud over Karsten Larssons barndomshjem rummer en lastvognsgarage og parkeringsplads til flere lastvogne.

Karsten Larsson og hustruen Laila overtog virksomheden fra hans far John Larsson for knap seks år siden.

- Min far startede forretningen i 1967 i Værløse. Han kørte i starten som hjælpevognmand for O.E. Jakobsen og så udviklede forretningen sig i løbet af årerne, fortæller Karsten Larsson.

I 1978 flytter faderen John Larsson forretningen fra Værløse og ind på Hvissingevej i Glostrup. Herfra havde hans far Svend Larsson drevet vognmandsforretning i en årrække, blandt andet med dagrenovation for Glostrup Kommune. Faktisk drev Karsten Larssons oldefar også vognmandsforretning, der udførte dagrenovation og autotransport. Så vognmandsmetieren løber i familien.

Karsten Larssons hus på Hvissingevej er en gammel hestestald, der har tilhørt gården Leragergård, som var ejet af Karsten Larssons oldeforældre.

I 1992-1993 begyndte John Larsson forberedelserne til et generationsskifte og omdannede virksomheden til et aktieselskab.

Omtrent samtidig droppede Karsten Larsson karrieren i Flyvevåbnet og vendte hjem til familievirksomheden.

Fjerde generation

Trods vognmandsanerne var vognmandsfaget ikke med i Karsten Larssons karriereplaner, da han var ung. Da han havde afsluttet elevtiden som isenkræmmerlærling stod værnepligten på programmet.

Den blev aftjent i Flyvevåbnet, hvor Karsten Larsson fik suppleret det store kørekort – som faderen John Karlsson havde foræret sønnen – med et hængerkort. Det skulle nemlig bruges for at han kunne køre tankbiler og tanke flyvevåbnets fly.

Da værnepligten var aftjent i 1982 tog Karsten Larsson som befalingsmand mod tilbuddet om en langtidskontrakt i Flyvevåbnet. Her indledte han en rastløs karriere, der startede i CAT-tjenesten, hvor han uddannede værnepligtige i at lade bomber og missiler på jagerfly. Herefter blev han omskolet til administrativ tjeneste og kom efterhånden til at lede uddannelsen af administrativt personale i Flyvevåbnet.

Men da den kolde krig smeltede bort med Berlinmurens fald i 1989, begyndte en usikker periode for Forsvaret, hvor politikerne flittigt svingede sparekniven for at høste fredsdividenden.

- Halvdelen af Flyvestationen lukkede efterhånden og der var usikkerhed omkring Jonstruplejrens fremtid. Så da mine forældre i 1993 ringede og spurgte om Laila og jeg kunne tænke os at flytte herind med henblik på at overtage virksomheden over en årrække, så syntes jeg, at det lød som en rigtig spændende ide, fortæller Karsten Larsson.

Container solgt fra

Da Laila og Karsten Larsson købte forretningen var den lidt større end den er nu, da der også var en containerforretning.

- Den valgte vi at sælge fra sidste år. Det var der flere årsager til. Priserne var efterhånden trykket så meget i bund af de helt store containerudlejningsfirmaer, at det ikke længere var værd at have med at gøre. Så var der en af vores store kunder, der gik konkurs. Det var med til at slå hovedet på sømmet og vi besluttede, at vi ikke gad tabe penge på det her. Det viste sig efterfølgende at være end god beslutning, fordi vores største kunde inden for containerdelen gik konkurs. Da var vi glade for, at vi ikke havde penge i klemme der, fortæller Karsten Larsson.

Containerforretningen var også en kilde til stress i hverdagen. Også fordi den ene chauffør og lastvogn, der var beskæftiget med containerkørsel havde mere end rigeligt at se til. Men det var ikke nok til at beskæftige en chauffør ekstra.

- Derfor var det temmelig stressende at få til at hænge sammen både for vores chauffør og for os selv. Endeligt krævede det ekstremt meget af Laila inde på kontoret, fordi hun skulle tage sig af affaldsregistreringen, som er blevet meget omfattende. Det tager simpelthen en evighed, hvis du har 12-14 tømninger om dagen, fordi du skal indrapportere en 4-6 CVR-numre og P-numre per tømning. Så salget har givet os meget mere luft i hverdagen, siger Karsten Larsson og tilføjer med pokeransigt, at han jo solgte konen med.

Køberen var den store vognmandsforretning HCS, der også tilbød Laila Larsson en fast stilling. Trods det nye job, der ligger et godt stenkast fra privatadressen, så hjælper Laila Larsson stadig med i administrationen.

- Hun er især skrap til det der med lønregnskab, fortæller Karsten Larsson.

Asfalt og brolægning

Virksomheden kører i dag med tre lastvogne. Faderen John Larsson begyndte med at køre asfalt for Colas i 1984. En aktivitet, der i dag udgør kernen i Vognmand John Larsson A/S forretningsgrundlag.

- Min primære forretning er at køre asfalt for asfalthold fra Colas Danmark A/S. Her har jeg to 3-akslede biler med kran/grab kørende fast. En af dem med kærre, som jeg selv kører og en uden. Derudover har vi en ren 3-akslet råvarebil uden kran, men med kærre, der også kører med asfalt af og til, fortæller Karsten Larsson.

De to kranbiler er af nyere dato. En godt to år gammel Volvo FM9, samt en magen til – dog med en lidt større kran – som Karsten Larsson selv kører – fra november 2006.

- Colas tilbød fast arbejde til to biler. Så skal man jo lige regne lidt på tingene, før man går ud og investerer halvanden million kroner per bil, siger Karsten Larsson.

Men selv om Colas beskæftiger de to kranbiler på omtrent fuld tid i asfaltsæsonen, der normalt løber fra april til december, så påtager Karsten Larsson sig også selvstændige opgaver.

- Jeg laver opgaver for Colas, men de laver også opgaver for mig. For eksempel lagde jeg sidste år knap 6.000 kvadratmeter asfalt på Karlslunde Camping og 4.500 kvadratmeter for Ledøje-Smørum Kommune. Her stod jeg som bygherre, mens det var Colas, der lagde asfalten ud. Omvendt laver jeg også selvstændige opgaver for dem.

- Jeg har mange opgaver til Colas, men laver også mange opgaver for dem, som ligger uden for den faste kørselsaftale.

Karsten Larsson stopper ikke ved asfalt. Ønsker kunderne andre former for underlag, så klarer Karsten Larsson også en belægning af betonskærver eller regulært brolægger arbejde.

- Jeg er ikke uddannet brolægger, det er rent autodidakt. Men jeg syntes selv mit arbejde har en kvalitet, så jeg kan give to års garanti på selve brolæggerarbejdet. Så kommer fabriksgarantien på farveægthed og mod frostsprængninger ved siden af.

Karsten Larsson er ikke bare selvkørende kranvognmand, men tilbyder en udvidet service og han hævder, at han laver alt muligt, hvad enten det er opsætning af hegn, anlæg af P-pladser eller veje.

- Jeg laver alt det, kunden vil have. Jeg er opdraget sådan, at man ikke kan leve af at sige nej. Er det en opgave, som jeg ikke selv kan finde ud af, så kender jeg nogen, der er dygtigere end mig og så kan jeg få dem til at lave arbejdet. Mange små usædvanlige opgaver er også med til at gøre hverdagen mere spændende og varieret, siger Karsten Larsson.

Rustne chaufførhænder

Han havde stort set ikke kørt lastvogn, siden tankbilerne under værnepligten.

- Da jeg startede herhjemme, var lastbilen næsten fremmed ting for mig. Og jeg havde aldrig kørt med kran. Så noget af det allerførste, der skete, var at jeg blev sendt på krankursus, fortæller Karsten Larsson og tilføjer så tørt:

- Det lærer man så ikke at køre kran af.

Karsten Larssons gamle kranlastvogn blev sidste år udskiftet med en helt ny Volvo FM9 med en fjernbetjent kran.

- Selv om man hurtigt vænner sig til fjernbetjeningen, så var det noget andet, da man stod og trak i stængerne og kunne mærke, hvad der skete.

Han erkender, at fjernbetjeningen har mange fordele.

- Det betyder blandt andet, at kunden slipper for at afsætte en mand til anhugning af emnet ude på eksempelvis byggepladserne. Det sparer dem for mange mandetimer. Og rent faktisk så foretrækker jeg selv at stå for anhugningen, da det udelukker muligheden for farlige misforståelser, forklarer Karsten Larsson.

Han ’kraner’ til dagligt for et bestemt asfalthold, som han kender indgående og som han ved er vant til at arbejde i nærheden af en kran.

- Begge mine kranbiler arbejder heldigvis normalt sammen med faste hold. Men kommer vi ud til et hold, der ikke er vant til at få asfalten lagt med kran, så kan vi med det samme se, at de ikke er opmærksomme på kranen. Det er meget stressende, fordi vi så skal passe ekstra meget på, fortæller Karsten Larsson.

Han ligger ikke skjul på, at det er hårdt arbejde at være kranfører en hel arbejdsdag.

- Det er ikke hårdt rent fysisk, men hvis man har ’kranet’ i 8-10 timer, så er man altså mentalt træt, når man kommer hjem.

Asfalten er typisk 160-165 grader varm og i sommermånederne kan et læs holde varmen en hel arbejdsdag, fordi det er dækket med en isolerende presenning. Når solen skinner, er det varmt arbejde og der skal indtages væske.

- Colas tilbyder nu gratis kildevand til alle på deres asfalthold. Tilbuddet gælder også os og jeg syntes det er en rigtig god ting. Der ryger heldigvis ikke øl ned, som der gjorde i gamle dage. Det er godt for sikkerheden, siger Karsten Larsson.

Få kilometer

Ud over kørsel og kranopgaver for Colas kører Vognmand John Larsson A/S en bred vifte af opgaver for en lang række andre erhvervskunder og private.

- Vi kører materialer, haveaffald, ja alt muligt.

Virksomhedens biler kører næsten udelukkende i Hovedstadsområdet og især på kranbilerne bliver det ikke til mange kilometer om dagen.

- Det hører absolut til sjældenhederne, at jeg kører mere end 100 kilometer på en dag. En dag som i dag har jeg ikke engang kørt 50 kilometer. Men jeg har lagt asfalt ud i 10,5 time, så det er en god dag, siger Karsten Larsson.

Det beskedne kilometerforbrug betyder, at vognmanden og de to chauffører yderst sjældent løber ind i det loft, som køre- og hviletidsreglerne sætter. Det nye arbejdstidsdirektiv omfatter også den tid, kranen er i brug. Her er Karsten Larsson dog undtaget som selvkørende vognmand, da direktivet kun gælder lønmodtagere.

- Det betyder, at jeg kan køre et læs grus lørdag formiddag, hvis der er behov for det. Men vi er meget påpasselige med at overholde reglerne. Vi holder de hvil, vi skal holde, fastslår Karsten Larsson.

Gode chauffører

Han lægger ikke skjul på, at gode chauffører er en afgørende forudsætning for virksomhedens drift.

- Jeg har været heldig med de chauffører, jeg haft ansat. En god chauffør er en, der selv kan træffe de rigtige beslutninger for sig selv og virksomheden. Jeg giver ikke ordrer til mine chauffører. Jeg spørger pænt og lader så dem selv tilrettelægge deres dag i størst muligt omfang. Hvis jeg står og har brug for hjælp, så får jeg det. Omvendt, hvis en chauffør ringer og siger, han er kørt træt, så får han besked på at køre hjem. I værste fald risikerer jeg, at han kører en ned. Så skal han leve med det resten af sit liv og det skal jeg også. Det dur ikke, siger Karsten Larsson.

Vækstvirksomhed

Dagbladet Børsen spottede sidste år Vognmand John Larsson A/S som vækstvirksomhed. Men Karsten Larsson nedtoner mediebevågenheden.

- Man kan jo let banke omsætningen i vejret, hvis man skal betale andre for at udføre opgaverne. Det betyder jo ikke nødvendigvis noget på bundlinien. Men selv om jeg solgte containerforretningen fra sidste år, så holdt jeg omtrent den samme omsætning, så det går meget godt, siger Karsten Larsson og underbygger udsagnet med det faktum, at parret har holdt to ugers ferie om året i de sidste tre år.

- I dag kan vi tillade os at holde ferie. En uges skiferie i uge otte – det er mest for min og børnenes skyld. Laila følger bare med. Og så en uge på Langelandsfestivalen. Det er noget børnene kan bruge, siger Karsten Larsson.

Ud over sønnen på ni år og datteren på 12, så har familien to schæferhunde. En fire år gammel han og 11 år gammel tæve.

Begge er nysgerrige, men usædvanligt rolige. Da Trans Inform besøger Karsten Larsson i baghaven på en af de alt for få rigtigt flotte sommerdage, bliver det ikke til så meget som et eneste bjæf til velkomst.

Men rolig betyder bestemt ikke sløv. Igennem hele det timelange interview tjekker de jævnligt og velopdragent tingenes tilstand. Trods den voksne alder har hunnen altid resterne af en gammel læderfodbold i munden. Det kunne jo være, der var en der gad lege.

- Det bliver hun aldrig for gammel til, siger Karsten Larsson.