23948sdkhjf

Lokalpolitisk ansvar skader havneudvikling

Mere gods skal flyttes fra de overfyldte veje til skibe, hvis Danmark skal have bugt med motorvejskøerne, og miljøet skal aflastes, mener havnevirksomhederne, som advarer mod at omdanne godshavne til boligområde

Mere gods skal flyttes fra de overfyldte veje til skibe, hvis Danmark skal have bugt med motorvejskøerne, og miljøet skal aflastes, mener havnevirksomhederne, som advarer mod at omdanne godshavne til boligområde



- Vi ser en udvikling, hvor kommunerne i stedet for at udbygge godshavnene vælger at give plads til bolig- og byområder. På sigt vil det få miljømæssige konsekvenser, fordi det forhindrer, at mere gods kan transporteres med skibe, siger formand for Danske Havnevirksomheder Klaus G. Andersen.

Med den nye havnelov fik lokalpolitikerne større indflydelse på udviklingen og udbygningen af havnene.

- Lokalpolitikerne forstår ikke den store strategiske rolle i godstransporten, som havnene har. Havnene er i dag strategiske infrastrukturinstallationer på linie med f.eks. motorvejene og jernbanen, som hele tiden udbygges. Desværre ser vi den modsatte tendens i flere af de danske havne, hvor lokalpolitikere lukker eller forsømmer udviklingen af essentielle havneafsnit for i stedet at bruge disse arealer til bolig- og byudvikling, siger han.

Boliger på motorvejen

- Det er urimeligt, at lokalpolitikere på denne måde har beslutningsmyndighed over essentielle infrastrukturinstallationer, som havnene er i dag. Det svarer til, at lokalpolitikerne kunne beslutte at lukke et motorvejsspor igennem kommunen for at udvikle området til boliger, og det er der vel næppe nogen, som kan forestille sig siger Klaus G. Andersen.

Allerede i dag er der akut mangel på plads i godshavnene, og med udsigt til at godsmængderne stiger, vil problemet kun blive større.

Den internationale handel stiger, samtidig med vejnettet bliver mere og mere overbelastet. Derfor bliver der brug for, at havene kan tage i mod mere gods i fremtiden. Men hvis der skal være plads til det, kræver det, at man fra centralt hold koordinerer udbygningen af godshavnene, siger Klaus G. Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08