23948sdkhjf

Blå rekrutterings-portal

De unge viser interesse for Det Blå Danmarks uddannelsesportal worldcareers.dk. Fortsat brug for tilgang til rederierne. Men der er kamp om de unge.

De unge viser interesse for Det Blå Danmarks uddannelsesportal worldcareers.dk. Fortsat brug for tilgang til rederierne. Men der er kamp om de unge.



Hele det maritime erhverv – også kaldet Det Blå Danmark - har som led i en flerårig storstilet rekrutteringskampagne blandt andre større tiltag, søsat en ambitiøs rekrutteringshjemmeside, hvor hele erhvervet samles og brandes over for de unge. "worldcareers.dk" er målrettet unge, der søger overblik og information om job- og uddannelsesmuligheder i det maritime erhverv - både land, sø og offshore.

- I forbindelse med erhvervets storstilede og fælles rekrutteringskampagne er det vigtigt for os at skabe en fælles platform, identitet og portal, hvor de unge for første gang nogensinde kan få et samlet og kvalificeret overblik over hele Det Blå Danmark’s job- og uddannelsesmuligheder, udtaler chefkonsulent i Rederiforeningen og kampagneansvarlig Michael Elwert, og fremhæver, at de unge har virkelig taget godt mod uddannelsesportalen som et brugbart værktøj, når de overvejer uddannelsesvalg.

En kamp

- Kampagnen skal mere end bare holde skruen i vandet, den skal optimere driften af det maritime erhverv, siger Michael Elwert, som har en baggrund som kaptajn og HR-ansvarlig.

- Vi er i kamp om de små årgange, og der bruges rigtigt mange midler fra konkurrerende brancher. Så hvor vi før i tiden brugte objektiv information, er vi nu ude i professionel markedsføring med livsstilssignaler, og vi er inde og kommunikere allerede fra folkeskolen.

Heldigvis viser vores undersøgelser også, at de unge tager deres fremtid alvorligt, og at vores type uddannelser er attraktive for dem; det maritime erhverv tilbyder nemlig både individuelle, selvstændige og perspektivrige uddannelser, siger han og fremhæver, at

karrieremulighederne også åbner for et karriereskift fra sø til land.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081