23948sdkhjf

Hårdt brug for mere kompetence

Et koncept, der kan øge de syddanske virksomheders konkurrencekraft, skal nu udvikles af itai a/s i Tønder, som efterlyser virksomheder, som vil deltage

Et koncept, der kan øge de syddanske virksomheders konkurrencekraft, skal nu udvikles af itai a/s i Tønder, som efterlyser virksomheder, som vil deltage



Det sker ud fra en erkendelse af, at overblik og udvikling af medarbejdernes kompetencer er parametre, som bliver afgørende for de mindre virksomheders fremtid. I dag ansætter eksempelvis entreprenør-, transport- og elektronikbranchen i stigende omfang både tyske og polske medarbejdere for at få den nødvendige arbejdskraft til at løse de dagsaktuelle opgaver.

- I det daglige stress og jag overser mange ledere imidlertid værdien af en systematisk registrering af medarbejdernes kompetencer. Den viden skal bl.a. sammenholdes med virksomhedens overordnede målsætning for fremtidig vækst. Gør virksomhederne ikke det, bliver de sårbare, og risikerer på sigt at miste muligheden for at tiltrække den arbejdskraft, de reelt behøver, lyder det fra Institut for Teoretisk og Anvendt Informatik (itai a/s) i Tønder, der af fonden bag instituttet har fået midler, der sætter itai i stand til at hjælpe virksomhederne med af udvikle den nødvendige kompetence.

Overblikket

- Målet er at gøre virksomhederne bevidste om værdien af en systematisk registrering af og opfølgning på den viden, der er i virksomheden. At medarbejdernes kompetencer til enhver tid er ajourført har eksempelvis betydning for den dokumentation mange virksomheder skal stille som underleverandører. Overblikket kan også afsløre nødvendigheden af efteruddannelse, og at behovet kan dækkes på andre måder end ved deltagelse på eksterne kurser. Brugen af eksempelvis e-læring vinder hastigt frem, fremhæver projektleder Torben V. Jensen

- Mange ledere og indehavere i mindre virksomheder når ikke at arbejde målrettet med kompetenceudvikling. Nogle har ikke erkendt, at der er et behov, mens andre ikke ved, hvordan de skal gribe det an. Vi vil gerne give virksomhederne nogle gode værktøjer og hjælpe dem videre, siger Torben V. Jensen, som sammen med konsulent Charlotte Højrup står for projektet..

Jysk Syddanmark

Målgruppen for indsatsen er virksomheder med minimum 30 medarbejdere i den jyske del af Syddanmark. I øjeblikket efterlyser itai virksomheder, der vil medvirke i projektet.

- Med udviklingsprojektet vil vi sammen med virksomhederne demonstrere værdien af at have styr på virksomhedens kompetencer. Hvordan afdækker du kompetencebehov og klarlægger den viden du allerede har i selskabet? Hvordan anvender du den viden til at udvikle din forretning? Vi vil præsentere et edb-værktøj skræddersyet til formålet og præsentere e-læring som et realistisk alternativ til traditionelle efteruddannelseskurser, fastslår Torben V. Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078