Danske Havne har ikke glemt ambitionerne om liberalisering af havnetjenesteydelser

Af Lars Lassen

Transport- og Energiministeriets rapport ’Danske havne til fremtidens transportløsninger. Dansk havnestrategi 2025’, der blev offentliggjort i midten af juni fik en positiv modtagelse i branchen.

- Rapporten rummer mange interessante bud på fremtidsmulighederne. Men vi ville gerne have endnu større udfordringer, fordi vi har en kapacitet, der kan være afgørende, hvis samfundet skal bære den vækst i godsmængderne, alle er enige om kommer, sagde formanden for Danske Havne, borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia, da havnenes brancheorganisation afholdt en minikonference med flere trafikpolitikere fra Christiansborg på Køge Havn.

- Når vi gerne vil have en større rolle end den vi tillægges i rapporten, så skyldes det ikke brødnid. Tvært imod. Danske havne har siden overgangen til kommunalt eje præsteret en betydelig værditilvækst og omsætningsfremgang. Havnene vil under de nuværende rammer kunne fremvise en fortsat vækst. Men det vil være synd for resten af samfundet. Vi vil gerne have lov til at være den drivende partner i godstransporten. Det forudsætter blot at vores rammebetingelser tilpasses, så vi kan udvikles uden alt for snærende bånd, sagde Uffe Steiner Jensen.

Havnenes udviklingsmuligheder bremses på to områder. Dels med den nuværende havnelov, der ligger bånd på havnenes kommercielle aktiviteter inden for havnetjenesteydelser og dels begrænsninger på infrastrukturen i havnens bagland.

- Havnene har selv foretaget store investeringer i modernisering og udbygning af kapaciteten siden overgangen fra statshavne. Og der er planer om endnu større investeringer i de kommende år. De investeringer kommer først resten af samfundet til gode, hvis Staten bærer sin del af byrden og sikrer en ordentlig udbygning af infrastrukturen i havnens bagland, sagde Uffe Steiner Jensen.

En ganske overkommelig opgave for Staten ifølge Danske Havne.

- Vores beregninger viser, at havnene kan sikres ordentlige forbindelser til infrastrukturen i land for godt 1,5 mia. kroner. Når man ser på Statens udgifter til infrastrukturen i øvrigt, så er det et ganske beskedent beløb, sagde Uffe Steiner Jensen.

Havneliberalisering

Adm. direktør Preben Reinholdt, Frederikshavns Havn, tilsluttede sig kravet om større statslig opmærksomhed på infrastrukturen i havnens bagland og henviste her til storskala forsøget med modulvogntog, som et eksempel på hvor stort et handicap dårlige vej- og baneforbindelser er for havnenes konkurrenceevne.

- Havne må tilgodeses med statslige midler til infrastrukturen i havnenes bagland. Ser man mod syd, finder man en helt anderledes statslig velvilje, når det gælder havnenes investeringsbehov. Danske havne udsættes her for en betydelig konkurrenceforvridning. Derfor er det også glædeligt, at staten nu øger fokus på havnenes rolle, sagde Preben Reinholdt.

Han fremhævede også behovet for en ændring af havneloven, der ville tillade havnene at udbyde skibsrelaterede havnetjenester.

- Erfaringerne viser, at de havne, hvor en enkelt aktør reelt har monopol på en tjenesteydelse, så ligger priserne på denne tjenesteydelse forholdsvis højt. Det skader havnenes konkurrenceevne og blot det at havnene selv har mulighed for at udbyde flere tjenesteydelser, vil ligge en dæmper på prisudviklingen. Vi har intet ønske om at udkonkurrere, de private aktører på havnene, som jo også er vores kunder og samarbejdspartnere. Men vi vil gerne øge fleksibiliteten, også så der ikke opstår flaskehalsproblemer, sagde Preben Reinholdt.

Han understregede flere gange, at der reelt er vandtætte skotter mellem de kommunalt ejede havne, der er organiseret som kommunalt ejede selvstyre havne eller som egentlige aktieselskaber.

- Kommunerne kan ikke bruge skattekroner til at udkonkurrere private virksomheder. Derfor kan man også trygt se havnene som helt kommercielle virksomheder, der på lige fod med andre har fri markedsadgang, sagde Preben Reinholdt.

Operatør søges

Værten direktør Thomas Elm Kampmann, Skandinavisk Transportcenter – der som bekendt også rummer Køge Havn – kunne berette om både stor fremgang og store investeringer. Ikke mindst den netop igangsatte udvidelse af Køge Havn, men også de første skridt mod en byggemodning af yderligere arealer ved transportcenteret.

- Den nuværende havn er fuldt udnyttet og projektet vil fordoble havnens kapacitet. Der er heller ikke flere ledige arealer på transportcenteret og vi vil byggemodne 500.000 nye kvadratmeter næste år. Men udviklingen af Skandinavisk Transportcenter forudsætter at både havn og transportcenter er forbundet. Derfor er de problemer med motorvejsbroen og de nye modulvogntog naturligvis også alvorlige. Men det ser ud til at vi er tæt på at finde en løsning. Dels en kortsiget med forstærkning af den nuværende bro og så en mere langsigtet plan med en helt ny bro, fortalte Thomas Elm Kampmann.

Et mere kildent problem er transportcenterets nye jernbaneterminal, som det endnu ikke har været muligt at finde en operatør til.

- Railion er ikke interesseret og vi har simpelthen ikke selv den nødvendige ekspertise, sagde Thomas Elm Kampmann.

Godstransport på andet niveau

Tre folketingspolitikere deltog i minikonferencen på Køge Havn. Martin Lidegaard, Radikale Venstre, Flemming Damgaard Larsen, Venstre og Magnus Heunicke, Socialdemokraterne.

Martin Lidegaard startede med at fastslå, at verdens klimaproblemer gør det nødvendigt at medtænke godstransporten på et helt andet niveau end tidligere, når der træffes politiske beslutninger.

- Regeringens oplæg til havnestrategi indeholder mange pæne ord, men jeg savner konkret handling. Hvis transportsektoren havde fulgt med andre områder rent teknologisk ville udledningen af CO2 og andre skadelige stoffer være reduceret med 10 procent. Det er et betydeligt efterslæb, når man ser på hvor stor en andel af den samlede udledning, som transportsektoren tegner sig for, sagde Martin Lidegaard.

Han indrømmede – ikke uden en vis stolthed – at hans partifæller i folketingsgruppen havde udnævnt ham til ’tog-hippie’.

- Modulvogntogene lover betydelige miljøgevinster. Men det nytter ikke at vi ruller modulvogntogene ud på det danske vejnet, hvis vi ikke er sikre på at skib og tog er konkurrencedygtige. Hvis modulvogntogene henter markedsandele fra havne og godstog, så betyder det faktisk en forværring af miljøbelastningen samlet set, sagde Martin Lidegaard.

Behov for nytænkning

Flemming Damgaard Larsen, Venstre, tog regeringen i forsvar og opfordrede Martin Lidegaard til at genlæse rapporten, som han mente indeholdt mange fornuftige pointer. Han erkendte, at der var behov for udbygning af infrastrukturen i havnens bagland.

- Her er det utroligt vigtigt at Stat og kommuner går sammen om at finde de mest hensigtsmæssige løsninger.

Han fremhævede også behovet for effektivisering af eksisterende faciliteter og aktiviteter.

- Der er behov for nytænkning og vi må gerne kigge ud over landets grænser, når vi skal finde inspiration. Et land som Singapore er et godt eksempel på, hvordan man kan tænke transporten ind på en helt anden måde, end vi gør her. Jeg er også sikker på, at der er plads til effektiviseringer internt på de danske havne. Sammenligner man et land som Japan med containerterminalen i Göteborg, så kan man ’handle’ en container på den halve tid i Japan, sagde Flemming Damgaard Larsen.

Han ville ikke afvise, at der kunne være behov for justering af havneloven, men fastslog at en total afhængighed mellem kommuner og havne er afgørende.

Ideologi

Magnus Heunicke, Socialdemokraterne, var mere positiv over for regeringens rapport.

- Det er supergodt med indspark fra branchen til rapporten, der jo ikke er en drejebog. Der kommer mere kød på hen ad vejen, sagde Magnus Heunicke.

Han udtrykte ikke overraskende mindre berøringsangst over for en liberalisering af havnetjenesteydelserne, end sine to borgerlige kolleger.

- Slip havnene fri. Det er rent ideologiske kræfter, der forhindrer en liberalisering, når man ved at der er vandtætte skotter mellem kommunernes og havnenes økonomi, sagde Magnus Heunicke.