23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

20.000 grise på flyvetur fra Billund Lufthavn

20,000 ”passagerer” afventer i denne tid detaljerne omkring deres forestående flyrejse fra Danmark til Rusland: Det bliver deres første og sikkert eneste flyvetur, der ender med den rene grisefest i Krasnodar and Tambov Regionerne i Rusland, hvor de vil indgå som avlsdyr.

20,000 ”passagerer” afventer i denne tid detaljerne omkring deres forestående flyrejse fra Danmark til Rusland: Det bliver deres første og sikkert eneste flyvetur, der ender med den rene grisefest i Krasnodar and Tambov Regionerne i Rusland, hvor de vil indgå som avlsdyr.

Af Herbert Nielsen

Bag den massive luftbro står Dan-Invest, der er involveret i fem joint-ventures med russiske partnere inden for griseavl.

Luftbroen ventes at starte i oktober og vil række langt ind i 2008 med en lang række ugentlige fragtflyvninger på russiske vinger.

- Vi har endnu ikke afklaret detaljerne, og der er i dag fem russiske selskaber inde i billedet med henblik på endelige tilbud og en kontrakt, der vil blive indgået omkring midten af august, siger Frank Wennerberg, Dan-Invest’s direktør.

- Det er således også uafklaret, hvilke flytyper, der vil blive anvendt til transporterne, der vil foregå ugentligt eller endog to gange ugentligt i perioden. Dels er der flytyper, der ikke tillades inden for EU's luftrum, dels er der begrænsninger i de russiske lufthavne, der kan komme på tale. Så det er ganske kompliceret, men det ender nok med enten AN-12, AN-24 eller IL-76 fly, der holder sig inden for grænsen af de 200 tons maksimumsvægt, de russiske lufthavne opererer med.

Billund sandsynlig

- Her ved starten af august er det heller ikke endeligt afklaret, hvilken lufthavn i Danmark, vi vil anvende. Men det er nok sandsynligt, at det bliver Billund Lufthavn, der får opgaven. Dels står de grise, der skal af sted, i Jylland, dels har Billund Lufthavn jo ved talrige tidligere lejligheder vist, at de magter at løfte sådanne opgaver, siger Frank Wennerberg.

Frank Wennerberg finder endvidere potentiale for, at den kommende luftbro kan tiltrække mere trafik fra også andre eksportører, ligesom den måske kan bane vejen for, at de samme maskiner kan transportere levende dyr til andre russiske lufthavne.

Danmark eksporterer ifølge Dan-Invest årligt omkring 40.000 grise til Rusland, så potentialer er bestemt til stede.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094