23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dårlig forsikringsskik

ETU Forsikring i Aabenraa fulgte ikke god forsikringsmæglerskik, da man overflyttede kundernes forsikringer hos TVM Forsikring til sig selv.

ETU Forsikring i Aabenraa fulgte ikke god forsikringsmæglerskik, da man overflyttede kundernes forsikringer hos TVM Forsikring til sig selv.

Det fremgår af en afgørelse fra Finanstilsynet fra 24. juli 2007, der er truffet på baggrund af klager fra tre uafhængige forsikringsmæglere og TVM Forsikring.

ETU Forsikring A/S direktør Peer Heitmann Madsen havde – ifølge klagerne - som tidligere agent for TVM Forsikring flyttet en række af TVM’s kunder over på policer i ETU Forsikring og udsendt opkrævninger på disse policer. En praksis som Finanstilsynet finder i strid med reglerne om god skik for forsikringsmæglere og med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, da kundernes forsikringer blev flyttes fra et forsikringsselskab til et andet forsikringsselskab uden kundernes forudgående samtykke.

- Det er heller ikke i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, når en forsikringsmæglervirksomhed undlader at rådgive kunderne om, hvorvidt den bedste løsning af kundernes forsikringsbehov er at forblive i det nuværende forsikringsselskab eller at skifte til et andet og nyt forsikringsselskab, hedder det afgørelsen.

Kunder ikke informeret

Finanstilsynet kritiserer også, at ETU Forsikring ikke informerer kunderne om ophøret som agent for TVM forsikring.

- Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at det nye forsikringsselskab, forsikringsagenten og forsikringsmæglervirksomheden ikke har informeret kunderne redeligt og loyalt herom, således at kunderne kunne træffe valg om, hvor kunderne ville tegne forsikring for en ny periode, slutter den del af afgørelsen, der i anonymiseret form er lagt ud på Finanstilsynet hjemmeside.

Ifølge DR P4syd betyder afgørelsen, at kunderne ikke skal betale opkrævningerne fra ETU Forsikring.

Lettelse

Hos TVM Forsikring A/S er man tilfreds med afgørelsen fra Finanstilsynet.

- Vores forretning har naturligvis lidt under ETU Forsikrings fremgangsmåde og derfor hilser vi naturligvis Finanstilsynets afgørelse velkommen. Nu håber jeg at ETU Forsikring retter sig efter afgørelsen, siger adm. direktør Kent Carlsen, TVM Forsikring A/S i Padborg.

Direktør Peer Heitmann Madsen, ETU Forsikring, svarer i en e-mail til Transport-Tidendes Nyhedsbrev (TTN):

- Vi retter os naturligvis efter Finanstilsynets afgørelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078