23948sdkhjf

ITD:Hold øje med materiellet

Opfordringen til at holde øje med materieller kommer efter det tragiske uheld på Vejlefjordbroen sidste mandag, hvor to blev dræbt af et flyvende tag fra en grisetrailer.

Opfordringen til at holde øje med materieller kommer efter det tragiske uheld på Vejlefjordbroen sidste mandag, hvor to blev dræbt af et flyvende tag fra en grisetrailer.



Man skal have øget fokus på køretøjer, hvis konstruktion eller opbygning kan indebære risiko for brud og lignende, lyder det fra ITD. Køretøjer med hæve-/sænketag, som det aktuelle køretøj, er særligt udsat på grund af de store kræfter, der påvirker en stor flade som et tag. Men også køretøjer til f.eks. autotransporter kan være udrustet med hydrauliske anordninger til hævning/sænkning af ladflader, hvor der kan forekomme slid og træthedsbrud på hydraulikcylindre eller ankerbolte. ”En tabt” læssebagsmæk eller bagdør på en trailer vil også kunne gøre voldsom skade på andre trafikanter, hvis uheldet er ude.

Nogle gode råd

Ofte vil mere komplicerede konstruktioner indeholde ”skjulte” hydraulikcylindre, ankerbolte, befæstigelser el. lign., hvor adskillelse vil være nødvendig for at kunne inspicere komponenternes tilstand. I sådanne tilfælde må man søge hjælp i det givne køretøjs vedligeholdelsesforskrifter eller forespørge hos producenten for at finde oplysninger om evt. inspektionsintervaller, lyder opfordringen fra ITD, som også giver et par gode råd:

Tilse jævnligt bevægelige dele og led, med særlig opmærksomhed på brud og revnedannelser. Hold øje med boltesamlinger, nitter o. lign. (”udløbende rust” vil oftest være tegn på manglende tilspænding !) Bed din reparatør om at gennemgå opbygningen - ikke kun bremser, motor, undervogn osv. - ved serviceeftersynene.

- Er du i tvivl om, hvorvidt din opbygning indeholder skjulte samlinger og led, der bør tilses, så spørg producenten eller dennes repræsentant, slutter opfordringen fra ITD.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063