Industri frygter milliontab
Tyske lokomotivfører strejker torsdag
Strandede overenskomstforhandlinger får nu de tyske lokomotivførere, der kører godstog, til at varsle en fire timer lang punktstrejke torsdag. Trods den varslede arbejdsnedlæggelse forholdsvise korte varighed, så frygter tysk industri store tab. En talsmand for Volkswagen-fabrikkerne siger, at blot en enkelt dags produktionsstop vil koste flere millioner euro.
Gentager lokomotivførerne strejken spår tyske speditører prisstigninger på op til 20 procent på landevejstransporter, fordi sværindustri og maskinproducenter vil forsøge at finde alternative transportveje, hvis banen ligger stille.
Den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee opfordrer lokomotivførerne og arbejdergiverrepræsentanterne til at vende tilbage til forhandlingsbordet.