Sådan siger den norske vognmandsorganisation NLF i et brev, der netop er blevet afsendt til Samferdselsdepartementet.
De nye regler gælder i Norge fra den første august, og man var først blevet gjort bekendt med ændringerne midt i ferietiden, omkring den 15. juli. I brevet fremhæves det, at det man opfatter som mest dramatisk er ændringerne i undtagelserne.
Ændringerne og den ultrakorte frist har medført betydelige problemer, specielt for dem der arbejder med transport til vejbyggeri, renovation og mælketransport.
Derfor anmoder NLF Samferdselsdepartementet om at fortsætte med undtagelserne, som de var indtil den første august.