23948sdkhjf

Dispensation for weekendhvil

Søg dispensation for weekendhvilet til kornbiler i høsten.

Søg dispensation for weekendhvilet til kornbiler i høsten.



Mange vognmænd står for transporten af korn og andre afgrøder, som netop nu skal til at høstes. Det giver ofte problemer i relation til weekendhvilet, hvor chaufføren hver anden weekend er nødt til at hvile, siger konsulent Jens Staugaard Holdt fra DTLs regionskontor i Kolding.

I år kan det godt blive problematisk, fordi vejret ikke ligefrem har været med landmændene. Derfor kan der let blive tale om, at der pludselig skal høstet søndag formiddag, hvor vognmanden eller chaufføren er i gang med at afholde sit weekendhvil.

- For at undgå problemer med dette anbefaler vi fra DTLs regionskontor, at man søger en dispensation for netop denne type kørsel, siger DTL’s konsulent.

- Det er jo ikke sikkert, der vil kunne udstedes en sådan dispensation. Men for andre typer kørsel inden for landbrugsområdet er man fritaget for køre- og hviletidsbestemmelserne, så som mælkekørsel, transport af levende og døde dyr, og de nationale myndigheder har faktisk iht. Køre- hviletidsbekendtgørelsens artikel 14 mulighed for - som der står "i nødstilfælde i en periode af højst 30 dage at meddele en midlertidig tilladelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes, slutter Jens Staugaard Holdt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094