23948sdkhjf

Michael Svane 50 i dag

En af de markante skikkelser i dansk transport, HTS-direktør, Michael Svane fylder i dag 50 år.

En af de markante skikkelser i dansk transport, HTS-direktør, Michael Svane fylder i dag 50 år.



Få organisationsfolk inden for transport har sat så tydeligt et aftryk på udviklingen, som Michael Svane, der er dag er erhvervspolitisk direktør i HTS.

Inden for det seneste 10-år har han har gjort hele den turbulente tur med, som har præget godstransport-organisationerne uden på noget tidspunkt at miste overblikket over, hvad det handler om. Nemlig transportvirksomhederne og deres behov for at blive taget seriøst som professionelle aktører af politikere, ministerier, styrelser og offentligheden i det hele taget.

Det er for ham forudsætningen for at skabe blivende resultater for erhvervet.

Michael Svane, der er cand.jur. med en tidlig ekspertise i EU-forhold kom ind i organisationsverden via Industrirådet (i dag en del af Dansk Industri) og Dansk Arbejdsgiverforening og blev efterfølgende en udadvendt og populær direktør for vognmændene i det senere DTL.

Her forstod han at ”sælge varen”, så både medlemmer og hele det politiske system, klart kunne se, hvad det handler om for transporten og dens fremtid.

Og den formidling fortsætter han i sin nuværende stilling som erhvervspolitisk direktør i HTS, hvor han stadig slås for transportens sag og nok også vil være erhvervet en stærk ambassadør, når HTS efter al sandsynlighed indtræder i Dansk Industri.

Fødselsdagen fejres i dag i privat regi med hans kone, Karen og børnene, men torsdag den 9, august er der reception i hos HTS i det Utzon-tegnede hus i Københavns Havn, nemlig Sundkrogskaj 20 fra kl. 15 til 17.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063