23948sdkhjf

Advarer mod nyt gebyr på syn

Erhvervspolitisk direktør i HTS, Michael Svane, advarer kraftigt synsvirksomhederne mod at indføre en form for ekstra gebyr på syn af tunge køretøjer.

Erhvervspolitisk direktør i HTS, Michael Svane, advarer kraftigt synsvirksomhederne mod at indføre en form for ekstra gebyr på syn af tunge køretøjer.



Det nye tillæg er bl.a. opstået hos den store landsdækkende synsvirksomhed Applus Bilsyn A/S, der opkræver 120 kr. ud over det sædvanlige synsgebyr for at udstede det nye miljøcertifikatet, der netop er blevet indført.

Michael Svane siger til TTN, at miljøzonemærkaten er gratis. Den udleveres uden omkostninger til synsvirksomhederne fra Færdselsstyrelsen.

- Hvis man vil ernære sig som synsvirksomhed er det ikke nogen god idé at indføre den slags ekstra gebyrer, siger han.

Administrativt tung ordning

- Det er korrekt at vi ønsker at få dækket vores omkostninger i forbindelse med Miljøzonekontrollen siger adm. direktør Arne Willerslev Applus Bilsyn A/S - Vi taler om kontrol af filtret i forhold til motor og EURO type, røggasmåling samt administration af mærker (monteres eller afmonteres afhængig af om køretøjet overholder normerne) og indrapportering af resultaterne til Færdselsstyrelsen. Det er en administrativt tung ordning vi er blevet pålagt af Miljøministeriet, og ligesom filtrene ikke er gratis er kontrollen af dem heller ikke. De 120 kr. dækker blot den ekstra administration og det er naturligvis frivilligt om man ønsker et miljømærke eller ej, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063