23948sdkhjf

Totallængde på 22 meter

Ny længderegel omfatter også vognmandsejede hængervogntog

Ny længderegel omfatter også vognmandsejede hængervogntog



Ved transport af visse typer langgods er det nu tilladt at køre med en totallængde på 22 meter på et hængervogntog. Der er således ikke tale om konkurrenceforvridning i forbindelse med Færdselsstyrelsens udsendte ”Ny bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk” som vi forleden skrev om her på TTN.

Det kan man ellers godt forledes til at tro, da der står, at virksomheder, der producerer master eller flagstænger tillades, ligesom elektroinstallatørvirksomheder, at køre med påhængs- eller sættevognstog på indtil 22 m.

Særlige godstyper

Men det er dog ikke tilfældet. Bilinspektør hos Færdselsstyrelsens Biltekniske afdeling, Peter Dyrelund, udtaler til TTN (Transport-Tidendes Nyhedsbrev), at der i bekendtgørelsen står, at disse firmaer kan "lade transportere", og hvis man lader noget transportere, så er det som regel nogle andre, der rent faktisk transporterer tingene. Derfor er konklusionen, at de større vogntogslængder også omfatter vognmandsejede vogntog bestående af en forvogn tilkoblet en påhængsvogn. Det betyder med andre ord, at ved transportopgaver med særlige godstyper, er den tilladte totallængde for forvogn-hængervogntog nu helt oppe på 22,0 meter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063