23948sdkhjf

Medlemstilgang hos ITD

Foreningen International Transport Danmark (ITD) melder om betydelig medlemsfremgang – per 1. juli skal yderligere 27 transportvirksomheder være indmeldt sig i ITD.

Foreningen International Transport Danmark (ITD) melder om betydelig medlemsfremgang – per 1. juli skal yderligere 27 transportvirksomheder være indmeldt sig i ITD.



Medlemstilgangen kommer efter, at ITD har givet sine medlemmer det frie valg med hensyn til medlemskab af eventuelle andre organisationer. Hidtil har medlemmer af ITD også skullet være medlem af Dansk Transport og Logistik (DTL).

Men ITD har pr. 1.7.2007 udmeldt sig af DTL og indmeldt foreningen i Handel, Transport og Service (HTS) i form af et foreningsmedlemskab. Medlemskabet af HTS har til formål at styrke erhvervets politiske gennemslagskraft.

Mange serviceaktiviteter

- Ud over det frie valg skal medlemstilgangen også søges i det faktum, at ITD sammen med de kommercielle tilbud i de 100%-ejede FDE-selskaber har en meget omfattende servicepalette, der står til rådighed for medlemskredsen. I medarbejderstaben findes specialister på alle relevante områder (bl.a. jura, økonomi, miljø og transportspecialer), og senest har ITD etableret en teknisk rådgivning, der allerede har været stor efterspørgsel på i medlemskredsen. ITD vil også fortsat udvikle sine serviceaktiviteter, så de til enhver tid imødekommer de behov, moderne transportvirksomheder har i et stadigt mere internationalt og konkurrencepræget marked, udtaler adm. direktør for ITD og FDE, Jens I. Petersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078