23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konkurrenceforvridende bekendtgørelse

Forskel på mulighederne for en flagstangsproducent og en vognmand. Det er galimatias, siger direktør Michael Svane, HTS.

Forskel på mulighederne for en flagstangsproducent og en vognmand. Det er galimatias, siger direktør Michael Svane, HTS.

Færdselsstyrelsen har udsendt en ”Ny bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk”.

Den gamle bekendtgørelse er oprindeligt fra 1992 og er siden ændret mange gange og nye regler om særtransport har nødvendiggjort endnu en ændring. Derfor har Færdselsstyrelsen besluttet, at udstede en helt ny bekendtgørelse.

De væsentlige ændringer er:

Redningsberedskabet tillades at køre med indtil 3,3 m bred redningsbåd efter terrængående bil, påhængsvogntog opbygget som autotransporter tillades at køre med en længde på indtil 20,5 m i belæsset stand, og virksomheder, der producerer master eller flagstænger tillades, ligesom elektroinstallatørvirksomheder, at køre med påhængs- eller sættevognstog på indtil 22 m. Til slut anføres det at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Galimatias

Ud fra den sidste ændring kan man spørge om ikke det er konkurrenceforvridende? For en elektroinstallatørvirksomhed eller en flagstangsproducent, der anvender en vognmand til at udføre sine transportopgaver, vil ifølge teksten ikke være stillet på samme måde, som hvis firmaet selv udfører transporterne med egne køretøjer. Ved at bruge egne køretøjer (eller køretøjer registreret med firmaet som bruger) kan man altså udføre transporter med de nævnte typer langgods med forvogne tilkoblet påhængsvogne, hvor den samlede vogntogslængde kan gå helt op til 22,0 meter.

- Det er helt galimatias siger Michael Svane, der er erhvervspolitiks direktør i HTS. Hvis de ikke ved, hvad det handler om, må de se at få det lavet om.

- Det ville svare til at man lod en producent af vindmøllevinger få lov til at transportere lange vinger med en stor totallængde uden, at vognmændene kunne få lov til at køre med den samme længde på et tilsvarende vogntog, påpeger han.

Foto: Med de ændrede bestemmelser vil påhængsvogne med udtræk som denne HFR nok vinde mere indpas

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109