Udviklingen i lønningerne i transportsektoren ligger stadig lavere end i de fleste andre brancher i det private erhvervsliv, selv om aktivitetsniveauet er stigende.

Af Lars Lassen

Opsvinget i dansk økonomi har naturligvis smittet af på transportsektoren, der både har fået mere at bestille og bedre priser. En udvikling som også har øget presset på lønningerne. Men lønudviklingen i transportsektoren kan ikke følge med tempoet i det private erhvervsliv i øvrigt.

Mens lønudviklingen i den private sektor er steget med 3.3 procent fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007, så er steg lønomkostningerne i Transport-sektoren kun med 3.0 procent. Det viser Danmarks Statistiks lønindeks.

Til sammenligning steg lønomkostningerne i Bygge og Anlæg med 3,8 procent.

Kun Energi og Vandforsyning har haft en lavere lønudvikling end Transport-sektoren, med en stigning på 2,7 procent.

Transportsektoren har dog oplevet en acceleration af stigningstakten, hvis man går et kvartal tilbage. Her lå transportsektoren nemlig lavest med kun 2,6 procents stigning mod 3,1 procent generelt i den private sektor.

Set i et længere perspektiv, så er transport det område med den laveste stigningstakt. Siden 1996 er lønindekset i transport steget med 46,1 procent, mens gennemsnittet viser stigninger på 48,9 procent.

Selv om det seneste års danske lønstigninger er forholdsvis høje, så er lønudviklingen – eller rettere arbejdsomkostningerne – lavere i Danmark end i resten af EU. Danmarks Statistik oplyser, at mens arbejdsomkostningerne er steget med 3,1 procent i Danmark fra 1. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007, så er steg omkostningerne i hele EU med hele 3,7 procent. I USA er arbejdsomkostningerne – der dækker løn, forsikringer og andre sociale udgifter – steget med 3,2 procent i perioden.

Tallene er interessante, fordi de dækker over meget store forskelle internt i EU. I Tyskland er tallet steget med kun 0,1 procent, mens arbejdsomkostningerne i Letland er steget med 32,6 procent. Man kunne fristes til at tro det er en fejl, men Litauen og Estland følger efter med stigninger på 22,2 og 21,1 procent.

Stigningstakten er generelt fra høj til voldsom i de Østeuropæiske EU-lande. Især de nye medlemslande, hvor stigningstakten er to-cifret, trækker opad.

Men også forholdsvis økonomisk velfungerende lande som Tjekkiet og Ungarn har stigninger på otte til ni procent.

Lønniveauet er ganske vist stadigt lavt i Østeuropa sammenlignet med Vesteuropa. Men det kraftige stigningstakter viser, at økonomierne i Østeuropa haler ind på de gamle EU-lande med stormskridt.

Den høje ledighed, der plagede Østeuropa i tiåret efter murens fald falder da også drastisk i disse år. En del af forklaringen er naturligvis at mange østeuropæere har fundet job i Vesteuropa. Men det er først og fremmest væksten i de nationale økonomier, der driver udviklingen.

Dermed vil lande som Danmark med mangel på arbejdskraft skulle søge endnu længere østover i de kommende år, for at løse arbejdskraftproblemerne.