Ifølge den meget omtalte rapport, som Sir Nicholas Stern har udarbejdet for den britiske regering, skønnes CO2 udledningen fra søtransport at udgøre mindre end 1,8 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Skibsfart er således blandt de absolut mest energieffektive transportformer, og de 1,8 pct.

er en lille andel, når man sætter det i relation til, at omkring 90 procent af verdenshandelen transporteres til søs. Skibsfart er således drivkraften i den internationale arbejdsdeling og globaliseringen, der fører til økonomiske og sociale gevinster for både udviklede og mindre udviklede økonomier, lavere forbrugerpriser samt et bredt og varieret vareudvalg. Brændstofudgifter udgør en meget væsentlig omkostning i forbindelse med drift af skibe. Det forhold har længe været et stærkt markedsdrevet motiv til optimering af skibe og deres maskineri. Danske rederier søger hele tiden efter nye muligheder for reduktioner.

EUs miljøministre har i februar 2007 givet støtte til et forslag fra Kommissionen om reduktion af drivhusgasser i EU fra 2012 til 2020. Kyoto-protokollen dækker perioden frem til 2012. International luftfart og søfart er i protokollen holdt uden for de nationale CO2 regnskaber. Til gengæld er reguleringen af disse to områder lagt i hænderne på de FN agenturer, der i forvejen varetager de miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter for disse to transportformer, nemlig den internationale luftfartsorganisation, ICAO og den internationale søfartsorganisation, IMO.

IMO har igangsat et omfattende arbejde med at fastlægge et mål for, hvor energieffektivt et skib transporterer sin last. Det arbejde skal danne grundlag for regulering af skibsfartens CO2 udledning.

- Det er vigtigt, at der skabes internationale løsninger på dette globale problem. Det er samtidig af betydning, at skibsfartens lave energiforbrug ved transport af store mængder gods bliver taget i betragtning ved den kommende internationale regulering, lyder det fra Danmarks Rederiforening.