23948sdkhjf

Stor dansk tilfredshed med kommende regler

Nye bindende regler for opklaring af ulykker skal vedtages i København

Nye bindende regler for opklaring af ulykker skal vedtages i København



Med stor tilfredshed kunne Danmark konstatere, at underkomiteen besluttede at indstille et nyt regelsæt om ulykkesopklaring til vedtagelse af søsikkerhedskomiteen (MSC) på sit næste møde i København i oktober 2007.

Danmark har de seneste år arbejdet ihærdigt på at sikre, at IMO’s medlemslande forpligtes til at undersøge ulykker til søs. Med underkomiteens beslutning forventes etableret et regelsæt (Code Of The International Standards And Recommended Practises For A Safety Investigation Into Marine Casualty And Marime Incidents) bestående af en række obligatoriske regler, samt en række anbefalinger til, hvordan ulykkesopklaringsenheder kan organiseres, og hvordan ulykker til søs bør undersøges.

Foranlediget af et dansk ønske, er det i underkomiteens forslag tydeliggjort, at arbejdsulykker er omfattet af det nye regelsæt. Dermed forventes det sikret, at ulykker, der resulterer i dødsfald, skal undersøges.

Nu forpligtes alle

IMO-reglerne ligger til grund for det arbejde, der er i gang i EU om ulykkesopklaring. De nye regler vil i endnu højere grad forpligte EU-medlemslandene til at foretage undersøgelser af ulykker.

Det er ikke forventningen, at hverken de nye IMO regler eller EU’s kommende regler, vil føre til væsentlige ændringer i den danske lovgivning. Når der alligevel er tilfredshed fra dansk side skyldes det, at andre flag- og kyststater nu forpligtes til at undersøge ulykker i samme omfang som i Danmark. Dette vil give øget viden om årsagerne til ulykker og dermed bedre mulighed for at forhindre lignende ulykker, fremhæver Søfartsstyrelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078