Klar til at være en del af succesen
Nyuddannede shippingelever klar til et erhverv i vækst
Fredag den 22. juni dimitterede 48 shippingelever fra Esbjerg Handelsskole. De har haft to år til at opbygge de særlige kompetencer, som shippingerhvervet har brug for. Nu skal de ud over prøve kræfter med Danmarks mest succesrige og globaliserede erhverv.
Målet med shippinguddannelsen er at udvikle internationalt orienterede medarbejdere og ledere, som kan arbejde og begå sig professionelt såvel i Danmark som i udlandet. Og der er nok af udfordringer at tage fat på. Det Blå Danmark stormer frem med imponerende vækstrater og beskæftiger flere end 100.000 medarbejdere.
Alt i alt står Danmark for hele 10 % af verdenshandlen til søs - Men ambitionen rækker længere endnu, og målet er, at dimittenderne i fremtiden skal være med til at sikre en markedsandel på 15 % af verdenshandlen.
Formanden for Danmarks Skibsmæglerforening og direktør i rederiet Unifeeder Tonny D. Paulsen sagde bl.a. i sin tale til dimittenderne at, man I Det Blå Danmark er glade for og stolte over fortsat at kunne tiltrække unge mennesker med den rigtige indstilling samt de rette kvalifikationer til shippingfaget.
- Shippingholdet fra 2005, der nu tilgår Det Blå Danmark hører til blandt de bedste. Både på skolen samt i jeres firmaer karakteriseres I som utroligt positive, engagerede samt dygtige shippingfolk, sagde han til de unge og tilføjede:
- I Danmark er vi stolte over, at vi hører til blandt de mest førende søfartsnationer, og denne position skal I være med til at styrke og udbygge – målet er nu at blive én af verdenens største søfartsnationer med fokus på kvalitet og godt købmandskab’’
Gode fremtidsmulighederDet Blå Danmark er betegnelsen for hele det maritime erhverv i Danmark. De ny unge dimittender bliver typisk ansat i et rederi, mægler eller et shippingfirma. Branchen er i kraftig vækst, og der er mange unikke muligheder i både ind- og udland for de unge.
De danske rederier og shippingfirmaer har kontorer og samarbejdspartnere over det meste af verdenen. Danske skibe dækker hele verden og har omkring 50.000 havneanløb årligt.
Samler hele landetShippinguddannelsen er en toårig uddannelsesaftale med en shipping-virksomhed. I løbet af de to år har eleverne flere skoleophold af 1-2 ugers varighed. Skoleopholdene samler shippingelever fra hele landet på Esbjerg Handelsskole.
I 2007 dimitterer 48 shippingelever fra Esbjerg Handelsskole. Mange af eleverne følger samtidigt et HD.1 forløb.
Det Blå Danmark omsatte i 2006 for mere end 200 mia. kr. svarende til 15 procent af bruttonationalproduktet, hvoraf alene de danske rederier bidrog med 150 mia. kr.