23948sdkhjf

En strålende fremtid venter…

Finnair Cargo kan se frem til en gylden fremtid, båret frem af Finnair’s stærke fokus på trafik til Asien.

Finnair Cargo kan se frem til en gylden fremtid, båret frem af Finnair’s stærke fokus på trafik til Asien.



Af Herbert Nielsen

I juni måned bekendtgjorde Finnair Gruppen beslutningen om at spalte fragthåndteringen fra salgsorganisationen, meget analogt med SAS Gruppens næsten samtidige beslutning om at frasælge en del non-core virksomheder, herunder Spirit, der er SAS Cargo’s eget handlingselskab, der driver terminalerne.

For Finnairs vedkommende betyder det, at godt 300 af dagens Finnair Cargo-medarbejdere siger farvel til Finnair Cargo for at blive flyttet over i det nye, selvstændige selskab, Finnair Cargo Terminal Operations Oy.

Tilbage i Finnair Cargo bliver så godt 100 medarbejdere, der er beskæftiget med salg og administration i en slank organisation.

Behov for ny fragtterminal

Samtidig trækker det også op til annonceringen af aflæg af en ny fragtterminal i Helsinki. Det har været på programmet

længe, men Finnair Cargo er fortsat yderst sparsom med detaljerne. Det er dog sivet ud, at der er tale om en terminal, der i sin første etape vil kunne håndtere op til 150,000 tons fragt årligt. Men det betyder også, at det ikke kan vare så alt for længe, før Finnair må videre med 2. etape; i 2006 flyttede Finnair Cargo godt 125,000 tons fragt i den nuværende terminal, så der er ikke meget elastik i 1. etape.

- Vi har stærkt brug for en ny terminal for at klare vores voksende Asiens-trafik. Vi har planlagt en stærk vækst i langrute-flåden over de kommende år, så vores belly-kapacitet vil fordobles på mindre end 10 år, siger Antero Lahtinen, Finnair Cargo’s fragtchef.

Asien-ruter

Om ikke før, så ventes det, at Finnair endelig løfter for sløret for sine terminalplaner ved en luftfragtskonference i Helsinki sidst i oktober måned, arrangeret af Euroavia.

Finnair løftede alene i 2006 omkring 94,000 tons fragt – og næsten halvdelen kommer allerede i dag fra de asiatiske ruter, hvor Finnair som seneste skud på stammen nu også flyver til Mumbai fra sidst i juni.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063