23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ingen planer om frasalg af SAS Cargo

SAS Gruppen præsenterede midt i juni sine planer for fremtidens luftfartsselskab. Det betyder et stærkt nordeuropæisk fokus i ruteudviklingen og frasalg af en række non-core virksomheder.

SAS Gruppen præsenterede midt i juni sine planer for fremtidens luftfartsselskab. Det betyder et stærkt nordeuropæisk fokus i ruteudviklingen og frasalg af en række non-core virksomheder.

Af Herbert Nielsen

Salgsskiltet bliver nu sat op ved SAS’ ejerandele i selskaber som Grønlandsfly, bmi og Spanair. Men også virksomheder som SAS Ground Services, SAS Technical Services og handlingselskabet Spirit skal vurderes med henblik på eventuelt frasalg.

Det hele skal bidrage til en konsolidering af SAS inden for fire år, så der bliver råd til blandt andet at investere i flyflåden.

Stort set alt bliver endevendt, og flagskibe som SAS’ nuværende prangende hovedkontor ved Frösundavik i Stockholm bliver fraflyttet til fordel for et billigere domicil tæt på Arlanda.

Hvad med SAS Cargo

På listen over kommende tiltag og mulige frasalg finder man dog - i hvert fald for tiden - ikke SAS Cargo.

- SAS ønsker at fokusere på kerneforretningsområderne. Dette inkluderer også fragt. I første omgang bruges de kommende seks måneder på at vurdere mulighederne for frasalg af både SGS og Spirit, siger Ulrik Marschall, SAS Cargo kommunikationschef.

- Hvis det besluttes at frasælge Spirit, vil det naturligvis påvirke SAS Cargo, da de fleste medarbejdere er ansat i denne del af virksomheden. Men selve fragtforretningen fortsætter, siger Ulrik.

Og sådan står sagerne i dag. Men – det kan jo ændre sig..

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095