Efterhånden som flere og flere brikker falder på plads i det puslespil, der hedder en dansk godstransport-strategi tegner der sig en rød tråd. Godstransporten er på vej til at blive løftet frem i lyset, som en faktor, der hører naturligt med i samfundsudviklingen. Ikke som et nødvendigt onde, men som et plus, der i sig selv skaber ny udvikling.

Transportbranchen har længe kunnet se, at uden en effektiv og billig transport kan vi ikke opretholde det tempo, der er med til at bære den stærke økonomiske udvikling, som Danmark længe har været inde i – og som ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke.

I dag står det også klart for ministerier og regering, at godstransporten er en nøgle til at holde hjulene i gang på den rigtige måde. Og den gode nyhed er, at regeringen er parat til handling. Det har vi set på skibsfartens område, hvor der er skabt nogle rammer, som slipper de enorme kræfter af knowhow, mod og handlekraft løs, der er opsamlet i dansk søfart i årenes løb.

Og man på sige, at skibsfarten har formået at kvittere for tilliden, med nogle resultater, der siger spar to. Her er milliard-stigninger hverdagskost og her er erhvervsminister Bendt Bendtsen ikke bange for at melde ud med ambitioner om dansk verdensklasse ud fra en position som nummer 1 i Europa.

Det præger også den nye havnestrategi fra Transport- og Energiministeriet, at der er vilje til at komme et skridt videre, og at ministeriet har blik for at der er brug for et samspil mellem de forskellige transportformer. Det er hele det strategiarbejde, som er sat i gang og som skal ende med en samlet dansk godstransport. Stykke for stykke samles et helhedsbillede, som skal vise, hvordan vi får elementerne i transporten og infrastrukturen til at spille sammen og understøtte hinanden frem for at flagre i hver sin retning.

Der er ingen tvivl om, at det er et gigantisk puslespil at lægge. Det er langtfra alle brikker der passer sammen, men der er vi så heldige at have et transporterhverv, som er mester i at skabe fleksibilitet. Så hvis staten kan lægge nogle fornuftige rammer og løse sin del af opgaverne f.eks. i form af udvikling af vejnettet og banerne og så ellers slippe kræfterne løs inde for disse rammer, så skal varen nok blive leveret.

Naturligvis betyder frie rammer ikke, at man skal lade stå til. Miljø og sikkerhed skal være på plads og lovgivningen skal naturligvis overholdes. Erhvervene har vist, at man tager sit ansvar alvorligt og selv er parat til at yde en indsats, både når det gælder miljøforbedringer og i spørgsmålet om etisk adfærd i det hele taget.

Men landtransporten kan godt tåle at blive vist lidt mere tillid. De flotte resultater, som søfarten har leveret – også miljømæssigt og etisk for den sags skyld – kan genfindes i mindre målestok i en lang række danske vognmandsvirksomheder. Viljen til kvalitet, lysten til nyskabelse og evnen til at nå resultater er den samme. Og ansvarligheden er en selvfølge i alle de veldrevne og fremadrettede virksomheder på dette område.

Derfor er den spændetrøje af regler og sanktioner, som kendetegner landevejstransporten en plage for de fleste af dem. De er udløst af både et ægte for behov for at have nogle færdselsregler og adfærdsnormer, som hører hjemme i ethvert velordnet samfund og så et mere og mere populistisk krav om ekstra stramninger og ekstra straf, hver gang, der dukker sager op i TV eller aviserne. Hvis dit eneste værktøj er en hammer, så har du en tilbøjelighed til at opfatte alle problemer som søm.

Selvfølgelig skal vi ikke finde os i dyremishandling og overtrædelser af færdselsreglerne. Selvfølgelig skal branchen selv tage hånd om dårligdommene. Men man på også kunne reagere mod den automatpilot, der sættes i gang i hver skandalesag. Branchen må bruge kræfter på at få både politikere og befolkning til se forskel på den kvalitet, der hersker i branchen dag ud og dag ind og så de pinlige undtagelser, som desværre dukker op med mellemrum.