Danske havne står stærkt
De danske havne har en fordel i forhold til de største europæiske havne, som har svært ved at klare de enorme godsmængder, som globaliseringen sender ind og ud fra kajerne og endnu sværere ved at få baglandet til hurtigt nok at absorbere den store trafik, som hører med.
Af Finn Bruun
- Vi har en enestående mulighed i Danmark. Vi kan bygge ud i vandet. De kommende aktiviteter i form af mere containertrafik mere ro/ro kræver meget mere plads, men herhjemme er der vilje til at rykke længere ud i vandet, hvor vi samtidig får mere dybde, siger sekretariatschef Tom Elmer, Danske Havne.
- Godt nok mangler vi gode hinterland-forbindelser, men det er ikke værre end, at vi endnu kan køre til og fra havnene. Det hele er ikke sandet til ved havnene, som man ser det andre steder. Det kan relativt nemt afhjælpes. Det har vi kigget på for 17 danske havnes vedkommende, og det handler meget om, hvad vi kan gøre for at sikre bløde trafikanter og for at trafikken nemt kan komme frem og tilbage.
Danmark suverænt bedstDer bliver enormt pres på samhandlen i verden. Ligegyldigt om de bliver rigere i Kina eller hvor meget man går frem i det nye store vækstområde, Brasilien, så drejer det sig om at der skal sælges varer fra alle dem der producerer til nogen, som har råd til at købe dem. Og her har Vesteuropa og Danmark en rigtig stor købekraft. Og man skal ikke glemme, at vi har masser af ny produktion i Danmark, hvor man er begyndt at sejle sine råvarer ind via havnene. Det sidste der sker i verden, om så det hele skulle lukke ned, er jo at vi holde op med at forbruge varer. Der vil blive meget brug for havnene og for transport i det hele taget, og der knækker de store havne halsen, fordi de ender med kun at blive transithavne, og der kommer de store danske havne i spil, fastslår Tom Elmer der ikke undlader at gøre opmærksom på, at Danmark suverænt er det sikreste land i Europa at sejle til.
Der er inden for få investeret over 5 mia. kr. i de danske havne og det tal forventes at stige. Men havnene efterlyser et stærkere samspil mellem transportformerne – og nogen som kan sætte samspillet i system.