23948sdkhjf

Fjernstyrede skilte

I går tog Vejdirektoratet en række enkle men effektive fjernstyrede færdselstavler i brug på Helsingørmotorvejens nordlige del.

I går tog Vejdirektoratet en række enkle men effektive fjernstyrede færdselstavler i brug på Helsingørmotorvejens nordlige del.



Tavlerne er sat op i forbindelse med vejarbejdet på stedet med at etablere autoværn i midterrabatten. Det drejer sig om såkaldte "klaptavler" - variable færdselstavler, der kan åbnes, når der er behov for det, og lukkes igen, når der ikke er behov. De er testet i flere sammenhænge, og er nu klar til at blive brugt ved et vejarbejde.

Klaptavlerne betyder først og fremmest øget sikkerhed for vejarbejderne, der ikke behøver at løbe frem og tilbage over trafikeret vej for at flytte skilte

For trafikanterne betyder det, at de ikke oplever, at der skiltes med et vejarbejde, hvor der åbenlyst ikke arbejdes.

Når der ikke arbejdes

- Vejen er i forvejen en farlig arbejdsplads. Derfor er det af stor betydning, at vi kan øge sikkerheden for vejarbejderne. Samtidig kender vi som bilister situationer, hvor vi kører forbi et vejarbejde, hvor der ikke arbejdes, men samtidig skal vi sætte farten ned. Det kommer vi ud over med disse skilte, siger Charlotte Vithen, der er leder af Kompetencecenter for Trafikledelse ved Vejcenter Hovedstaden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094